Wangerooge – Øst Frisisk ø
Vi må ærligt indrømme at vi stort set intet kendte til de Frisiske øer, før vi sejlede her til, og det er en skam, for her er skønt.
Allerede ved indsejlingen til Wangerooge blev vi klar over at vi var kommet til et helt særligt sted, i indsejlingen stod små birketræer stikkende op af vandet, og så var der lidt rødt på for at markere at dette skulle forestille en rød sideafmærkning. Noget andet der gør ankomsten særlig er at man kun kan komme i havn ved højvande, og det gælder også for færgen som sejler fra Harlesiel. Det betyder også, at der er ny sejlplan hver dag, da tidspunktet for højvande hele tiden skifter. Det er ikke lovligt at køre i bil på øen, og derfor går der tog fra havnen til byen, og toget kører i forbindelse med færge ankomst og afgang, så også toget har en ny fartplan hver dag.
Wangerooge er den mindste af de beboede Øst Frisiske øer, den er knap 5 km2, og har under 1300 faste beboere. I turist sæsonen kan der komme over 7000 turister dagligt.
Som du kan se på billederne er tidevandsforskellene markante, og vi kan ikke afvise at kølen var nede og røre bunden ved lavvande.
På havnekontoret mødes man af en venlig og smilende havnefoged, som taler meget hurtigt tysk, havnekontoret har dobbeltfunktion, for det er også en lille bar. Kontoret er som alle andre bygninger på havnen bygget på pæle, en tydelige indikator for at højvande kan blive meget højt.
Naturen er fantastisk og heldigvis det, der er mest af på øen. Her er et rigt dyreliv, især fugle og sæler, jorden er udyrket og man færdes med respekt for naturen, menneskerne vi har mødt er venlige og vil gerne snakke, og bærer over med vores halvdårlige tysk. Og når man som vi har vandrestøvlerne med, er alt i overskuelig gå afstand, og når man er heldig låner man cykler af den flinke havnefoged.