Vi har fået båd

Det sidste stykke tid er der blevet tænkt meget… skrevet en masse emails, snakket telefon med mæglere, bådsagkyndige, m. fl. Resultatet er, at vi nu har skrevet under på kontrakt på vores nye båd.

Båden ligger i La Manga i det sydøstlige Spanien, og er en Furia Brisa 40 – ikke en model vi kendte i forvejen, men det er også en spansk produceret båd. Hun er 40 fod (12 meter), og har 2 agterkahytter og en forkahyt, så reelt 3 værelser hvor døren kan lukkes ind til. Det er lige som vi har ønsket os. Og skal det være, så kan der overnatte 10 personer, men så bliver der også lidt trængt.

Vi har via nettet kigget på flere både. Specielt 2 er faldet i vores smag – en i Irland, og den vi nu har købt i Spanien. Den spanske båd har været mest interessant fra start pga. indretning, så den valgte vi først at gå videre med. Undervejs i købet var det dog på ingen måde indlysende det skulle ende med denne båd.

Billigere end de andre, hvorfor nu det?
Prismæssigt ville vi med denne båd få mere end med de andre både vi sammenlignede med, men vi kunne ikke rigtig se hvad grunden var. I starten af februar tager vi kontakt til mægleren i Torrevieja og spørger ind. Han kalder båden et projekt, hvor vi skal regne med noget arbejde på at slibe og lakere dørken i kahytten, bundmale, polere mm. Altsammen ikke noget vi ikke vil forvente til en båd til den pris, så det skræmmer os ikke væk. Vi aftaler med mægleren, John, at han sender nogle billeder af alt det værste han kan finde på båden. Dem modtager vi nogle dage senere – heller ikke her er der noget der skræmmer.

Vi når frem til at vi vil arbejde videre med båden. Næste skridt er at se den, gerne slået sammen med en survey, hvor en skibssagkyndig går båden igennem. At få adgang til en survey på båden kræver dog at vi underskriver et “pre-sale memo”, hvor vi tilbyder at købe båden, dog betinget af tilfredsstillende survey, der ikke findes gæld i båden, dokumentation er i orden, herunder dokumentation for moms, og at der kan indgåes en kontrakt underskrevet af begge parter. Med dette på plads betaler vi 10 % af købsprisen som depositum. Disse placeres på en hertil egnet konto hos mægleren.

Vi søger rundt på nettet og får tilbud fra 2 forskellige skibssagkyndige, og vælger den ene. En Survey består af en undersøgelse af båden mens den står på land, mens den ligger i vandet, samt en sea trial, hvor der sejles. Derudover tjekkes også dokumentationen på båden. Det virker ganske betryggende.

Med survey’en vælter skeletterne ud af skabet…
Vi får det til at passe sådan, at Søren kan rejse ned og være med i Survey’en. Det er også første gang vi skal se andet end billeder, det bliver meget spændende. Desværre kan June ikke være med.

Survey’en starter kl. 10. Et døgn før det er båden kommet på land så den er “tør”. Den bådsagkyndige, Louis, går grundigt og systematisk til værks, og Søren lister forsigtigt med rundt og hører hvad han har at sige. Det bliver altsammen beskrevet i en rapport, men det er nu rart at kunde vende det med Louis med det samme. Og nu er det til at forstå, hvorfor den er billigere end andre både, men ikke engang billig nok. Der er fugt i skroget og blærer efter osmose, skader på ror og køl, nogle søventiler skal udskiftes, revner i dækket, osv. osv. Det viser sig, at ejeren købte den for 3 år siden, og planen var at gøre en masse på båden, men det er blevet til meget lidt.

Desværre blæser det ret meget den dag, så prøvesejlads bliver det desværre ikke til. Vi må nøjes med at se den flyder, motoren lyder ok, sejlene ser gamle, men nogenlunde ud.

Sidst på dagen beder Søren Louis om en opsummering. Der er tale om en god båd i den forstand at glasfiberen er tyk nok, man får en del for pengene, men at der er en del arbejde der skal gøres, herunder specielt at få fugten ud af skroget, ved at pille den ned til glasfiberen, og så lade den stå og tørre en periode.

Se nu kan vi se der er tale om et projekt – også mægleren er noget overrasket. Hvis vi køber den skal vi måske ikke regne med at sejle til sommer, men udelukkende arbejde båd. Søren kommer hjem, og vi begynder at kigge lidt på båden i Irland igen. Men vender alligevel tilbage til båden i Spanien. Ja, nu er det noget andet, men hvis vi kan presse prisen langt nok ned får vi stadig rigtig meget båd for pengene. Vi vil skulle gå båden igennem fra top til tå, men så vil vi også lære den godt at kende når vi engang ligger på et hav og er nødt til at kunne reparere en skade selv.

Momsdokumentationen er i orden, nej… jo… nej… jo… arrrgh
Når vi køber gennem mægleren er der en del af de ting man skal have styr på ved køb af båd i udlandet, der er sikret af mægleren. Gæld i båden, identifikation af ejer, kontrakter mm., se Køb af båd i udlandet. Vores mægler var engelsk, det hjalp meget på kommunikationen. Mægleren havde også vist kvitteringer mm. på moms, men Søren ville have helt styr på dette, så vi også kunne forklare det for en tolder uden der skulle skabes tvivl.

Båden ligger jo i Spanien, men er på engelsk flag. Den har også på et tidspunkt været ude af de spanske registre, og ind igen, for så at komme ud igen. Her havde den fået et nyt registreringsnummer. Så der var minimum 4 registreringsnumre i spil, og der skulle være sporbarhed mellem alle disse fra nuværende til registreringer i engelsk register, spansk register, og kontrakter og kvitteringer hvoraf fremgik moms mm., for ikke at tale om den plade med registreringsnummer, der sidder i båden med det oprindelige registreringsnummer, men som ikke fremgår af nogen kontrakter. Og der var mere i det, men nu er det allerede blevet for detaljeret. Det kostede i hvert fald en masse tankevirksomhed. Det ene øjeblik hang det sammen, det næste ikke.

Vi skriver under…
Det ender dog med at moms-delen går op. Her får vi blandt andet hjælp fra “Foreningen Til Langturssejlernes Fremme” (FTLF). Og vi får gennemgået rapporten fra Survey’en, hentet tilbud og vurderet værdi af båden og det arbejde der skal gøres. Med rapporten i hånden lægger vi et tilbud, der ligger væsentlig under den oprindelige pris.

Det giver lidt tovtrækkeri hen over et par uger, og vi ender med at acceptere en pris der stadig er rigtig god – men også velvidende, at vi kommer til at investere en del i den fremadrettet. Så opdateres kontrakt, og vi underskriver og modtager, efter mægleren har modtaget restbetaling, også kopi med sælgers underskrift.

Vi er blevet bådejere – igen. Nu må vi hellere få solgt vores Maxi 77…