Sejlersæsonen er slut… forlængst…

Rundt om i klubberne gøres der i øjeblikket klar til standerstrygning, den officielle afslutning på sejlersæsonen. Vi synes dog sæsonen har været slut længe. Modellen med at sejle båden hjem i ferier er rigtig god – i ferierne, og ugerne op til. Men når der som nu er utrolig lang tid til, at vi skal ud at sejle i Carpe Diem igen, synes planen knap så god.

I år har været slem – sidste år havde vi efterårsferien, hvor vi også fik sejlet. Derudover var der en del kurser at glæde sig til at deltage i: Søsikkerhed, meteorologi, trimning af rig, se Vintersæsonens uddannelser. Dem er der ikke rigtig nogen af i år, og det har efterladt mig i en rastløshed, der har ført til ny adresse på denne blog, en ny Facebook side til båden og en instagram profil – uden jeg helt kan forklare hvad det skal gøre godt for.

Godt at vi sejler en omvej
Vi valgte sidste år at lægge ruten om, så vi sejler op til Irland og videre næste år gennem Skotland, i stedet for den mere direkte vej gennem den engelske kanal. Det har forlænget turen hjem med 500 sømil, og det kan måske virke lidt dumt, når nu vi er ved at være så desperate for at få båden hjem.

Vi sejlede 1200 sømil i de 3 uger vi havde ferie. Det kunne ikke presses meget mere, medmindre vi sejlede flere lange togter. Vi er dog stadig i en læringsfase når det kommer til langturssejlads, og sejler i en båd der godt lige må komme hjem og gennemgås fra køl til mastetop inden vi går helt til den.

De 1200 sømil svarede til, at vi ville have nået Amsterdam, så at nå så tæt på Danmark, at vi vil kunne tage den det sidste stykke hjem i weekender ville alligevel ikke være realistisk. Turen fra Amsterdam ville godt nok være kortere næste år, men vi kan godt nå hjem til Danmark næste år, i hvert fald ind i farvandet og så må det sidste tages i weekender. Vi skal jo sejle mest muligt når vi nu er så vilde med det, så turen forbi Loch Ness uhyret næste år virker som den helt rigtige plan. Ikke mindst fordi vi kommer til at se områder, vi endnu ikke har set, og som vi må indrømme vi ikke bare ville sætte os i et fly og rejse til ellers – selv om vi nok burde.

Mads og monopolet må vige pladsen
Det er dog lykkes at finde noget at dulme de abstinente sejlernerver med. På min telefon har jeg hele 2 podcast abonnementer – jeg er virkelig med på det hippe, hvis podcasts da ikke er gået helt af mode? Længe var Mads og monopolet det eneste, og ikke nok med, at der er kommet et andet abonnement til, så har det også betydet at jeg ikke rigtig får hørt M&M længere.

Podcastet er On the Wind med Andy Schell fra 59-north.com. Han har lavet over 200 som jeg har plukket i. Der er samtaler med langturssejlere, der har sejlet jorden rundt flere gange, Kapsejlere fra de store oceankapsejladser (Vendée Globe, Volvo Ocean Race m.fl.), og seminarer med temaer som sikkerhed, vedligehold, klargøring af en båd til langturssejlads mm. Jeg fandt f.eks. ud af, at da vi tog vand ind ved Lands End, se Penzance, Pirater og Panik, hvor min første reaktion var at finde ud af hvor vandet kom ind, da skulle min første tanke have været en anden: Er det saltvand eller ferskvand? Sidstnævnte ville have været fra ferskvandstanken, og dermed ufarlig. Her bagefter er jeg nok glad for jeg ikke startede med at smage på vandet. Der var både olie, diesel og andet udefinerbart i det saltvand – hvor godt var det f.eks. lykkes at rengøre under dørken efter den utætte septiktank? –  så det ville have været en slem smagsoplevelse.

Det varme tøj skal med
Lige nu ligger Carpe Diem i vandet i Carlingford Marina. Det skal der laves om på ganske snart, så fra nu af fyldes tiden med planlægning af det arbejde der skal ske, når vi allerede om 2 uger tager til Irland. Ugen slutter af med at Carpe Diem kommer på land for vinteren.

Vi skal bo på båden, på nær den sidste nat, hvor den er komme på land. Vi kunne godt blive på båden, men vælger i stedet at få set lidt mere til Dublin, om end det også bliver en lyntur.

På båden har vi tøj, men det er sommertøj. Det ligger helt klart at vi ikke kommer til at bruge det, så vi skal have det varme tøj pakket med. Og på vej til båden skal vi forbi et byggemarked og købe en kombineret varmer og affugter, der skal køre i båden hen over vinteren for at holde temperaturen over 0° C og fugten nede. Den skal også holde os i live i løbet af ugen.

Det bliver fantastisk at komme på båden igen. Om vi sejler eller vedligeholder gør selvfølgelig en forskel, men den er ikke ret stor. Vi glæder os i hvert fald.