Saint Vincent og Grenadinerne

Vi skal på indkøb, men vi smutter ikke bare lige hen i det lokale supermarked. I dag kræver det, at vi sætter os i gummibåden, sejler den ind på stranden i den ankerbugt vi ligger i. Herinde kigger vi efter Phillip, der ejer en lille bar og spisested, Sunset Cove. Vi ved han er her, for vi kan høre generatoren, der kræves for at han har strøm, og inden længe kommer han frem med et stort smil. “Hello my friends. How are you today?” Efter en lille snak spørger vi efter en taxi, og straks ringer han efter en. Dvs. han ringer til sin bror, som han ved er i nærheden, idet han også er kokken på caféen. “Han er her om 15 min.” Perfekt, så kan vi lige præcis nå at gå op til taxien.

Der fører nemlig kun en særdeles ufremkommelig vej ned til Chatham Bay, så vi går i stedet op af en smal sti gennem skoven, delvist dannet af regnvand og de køer og geder der græsser her. Forpustet, og en hel del højdemeter senere, er vi oppe ved hovedvejen, hvilket er en smal betonvej. Heroppe mødes vi med Phillips bror, aftaler en pris, og så er vi på vej mod Clifton, hvor de bedste indkøbsmuligheder på Union Island ligger. Turen går ad smalle betonveje, op og ned i det smukke landskab og med en fantastisk udsigt ud over vandet og nogle af de andre øer i Grenadinerne. Vejen er så smal at 2 biler knap kan passere hinanden, så de skarpe sving bliver taget med hornet i bund.

Chatham Bay på Union Island, som indkøbsturen ovenfor tager udgangspunkt i, er en af vores yndlingsankerbugter på Grenadinerne. Der falder den mest fantastiske ro på os her. Ankerbugten er rigtig godt beskyttet mod bølger, og omkranset af tæt bevoksede skrænter. Storslået og fredfyldt. I træerne i den nordlige ende af bugten sidder pelikanerne og holder øje med fiskelivet nedenfor, som også er et rigtig godt snorklested med stimer af fisk, hummere, dragefisk og mange andre forskellige fisk. Dragefiskene er desværre en invasiv art, men den er alligevel flot at kigge på, og en enkelt  holdt endda vagt nede ved vores anker.

• 

• 

Union Island er ikke bare Chatham Bay. Clifton er hovedbyen på øen, men glem alt om en stor by. Her går man ad små gader med farverige små huse og boder, og det er helt almindeligt at møde geder som går frit rundt i gaderne. Når der er frisk fisk og hummere tuder fiskerne i konkylien så alle ved det. Og man kan ikke undgå at møde Bobby Brown når man går rundt i byen. Bobby spiller steel-drums, og har bl.a. levet af det i New York. Om det er Covid-19 der har sat en stopper for det eller han har pensioneret sig ved vi ikke, men det er helt sikkert han gerne vil arrangere en hummerbuffet ude på Happy Island. Yderst på revet, der beskytter ankerpladsen ved Clifton, ligger en meget lille ø, der startede som en lille bunke konkylieskaller, men som ejeren, Janti, hen over årene har bygget op fra en lille ø med en parasol, til en knap så lille ø, der udelukkende er en bar – Happy Island.

• 

• 

• 

Saint Vincent og Grenadinerne er fyldt med fantastiske steder. Øriget består ud over hovedøen Saint Vincent af 31 øer, som udgør Grenadinerne. Da vi stod på Tenerife og skulle beslutte hvor i Caribien vi ville lande – det var nemlig nødvendigt, da vi grundet Covid-19 skulle have tilladelse før vi afsejlede – var der ikke meget tvivl. At skifte rundt mellem de Caribiske lande ville kræve dyre PCR tests og karantæne, så vi ville lande et sted hvor der var meget at opleve. Det er der helt sikkert i alle lande, men de mange øer og at Grenadierne også har marine-parken Tobago Cays, der betegnes som “Juvelen i Kronen” af øerne, gjorde udslaget, samt at flere af de andre danske både vi har fulgtes med også sigtede på Saint Vincent og Grenadinerne.

Pirates of the Caribbean

“5 meter mod venstre, nej vent, der er en 3 meter bag dig”. Sådan lyder det når man fra båden forsøger at guide en snorklende ven hen til en havskildpadde ved Tobago Cays. For her er der garanti for at se og svømme med havskildpadder. Tobago Cays er en fredet marine-park, der består af 5 ubeboede små øer, omgivet af et koralrev som en hestesko rundt om – lige pånær en enkelt ø, men den vender vi tilbage til. Revet beskytter mod bølgerne fra Atlanterhavet, bag revet er der sandbund, hvor det vrimler med havskildpadder, der græsser på bunden og engang imellem er oppe blandt bådene og trække luft. Og snorkler eller dykker man på revet er der masser at se. På øerne kan man se øgler hvis man går forsigtigt rundt og holder godt øje, for de er mestre i at camouflere sig., og når mørket bryder frem myldre eremitkrebs ned mod vandet og pungrotterne pusler i træerne. Tobago Cays er et paradis.

• 

• 

I “Pirates of the Caribbean” strander Jack og Elizabeth på en ø, hvor Elizabeth brænder smugleres nedgravede rom af for at blive reddet. Denne scene er optaget på øen Petit Tabac, og det er øen der ligger udenfor revet. Så når det ikke blæser for meget kan man i gummibåd sejle gennem en rev-passage og videre ud til øen. Vi fandt ikke mere nedgravet rom, men nød en frokostpicnic med de andre danske både der var der på det tidspunkt.

En anden livsstil

Normalt er der rigtig mange turister i Caribien, og specielt et sted som Tobago Cays. Her vil normalt ligge ca. hundrede både, og krydstogtskibene vil bringe 100-vis af passagerer ind til øerne og revet dagligt. Men Corona har gjort at vi maksimalt har ligget 15 både, og ingen krydstogtskibe. Så når nu verdenssituationen er som den er, så er det et ret unikt tidspunkt vi har besøgt Caribien på. Men det presser også befolkningen. Man kan være helt sikker på at blive modtaget af en båd på vej ind i en ankerbugt, der tilbyder varer, ankerbøjer, hummere, eller at arrangere en hummerbuffet. På Tobago Cays var vi en flok danske, og en enkelt svensk, båd der tog imod det tilbud. Det blev lidt tilfældigt Søren der samlede penge sammen fra bådene og betalte efter et fantastisk måltid med friskfangede hummere. Og det var meget tydeligt hvor meget de penge betød. På ingen måde blev vi forgudet, eller i den anden ende af skalaen forsøgt narret til flere penge. Det var glade, stolte, og helt utrolig lettede mennesker, der havde solgt os en god vare, men ingen tvivl om pengene faldt på et tørt sted.

• 

• 

• 

Corona har gjort, at kontakten med de lokale indbyggere har været minimeret, men den kontakt vi har haft, har vist os hvor glade, smilende og positive – og ikke mindst afslappede – mennesker der bor i Caribien er. Også i krisetider som disse. Det er helt klart en anden livsstil, hvor specielt tiden ikke spiller så stor en rolle. Ja, det er mere primitivt. Geder ved husene er nu sjovere end robotplæneklippere og præcisionsklippede ligusterhække. Og rindende vand og elektricitet kan ikke tages for givet. I Saint Vincent og Grenadinerne tæller hver en dråbe vand, idet ferskvandet udelukkende kommer fra regnvand, der opsamles i store tønder ved husene. Så når det regner skal der opsamles. De lever tættere på naturen og er mere afhængige af naturen. Lige som vi gør når vi sejler, og det er en meget livsbekræftende måde at leve på.

Bequia, som at komme hjem

“Lad mig gætte, 3 mango-juice?” Spørgsmålet er fra Angie, der arbejder på Marias, en af vores ynglingscafé’er i Port Elizabeth, den største by i Grenadinerne beliggende på øen Bequia lige syd for Saint Vincent. Og svaret er altid “ja tak“. Bequia, underforstået Port Elizabeth, er blevet et slags hjem for os i Grenadinerne. Måske fordi tingene her er en smule lettere end i en fjern ankerbugt, og det er der jo brug for engang imellem. Grib VHF’en og kald på kanal 67: “Dafodil Dafodil. This is Carpe Diem. Can you pick up laundry?” Kort tid efter bliver vasketøjet samlet op ved båden, og nogle timer senere leveret tørret og lagt sammen. Lidt afhængig af om der kommer regnbyger, for så får man det først dagen efter.

Indkøbsmulighederne er også bedre end de mere sydlige øer som Union. Men glem alt om et vareudvalg som et dansk supermarked. Vi kan få kød, hakkede tomater mm., men det er dyrt for det skal importeres. Her er også 2 meget forskellige bådudstyrsbutikker og en sejlmager. Vi fik lavet vores Bimini (solsejl) færdigt her, og vi er meget godt tilfredse med resultatet. Mange spisesteder og caféer er lukket pga. Corona, men der er stadig masser af muligheder, hvor vi er meget glade for Maria’s, Papa’s og Jacks. Desværre har vi ikke oplevet et rigtigt live steel-band, men det må vi så have til gode.

• 

• 

• 

Måske det fremgår mellem linjerne: Bequia kan være et dyrt bekendtskab, der i hvert fald kræver noget disciplin for at holde budgettet.

Vi er meget glade for vores tid på Grenadinerne, og det er rigtig svært at beskrive det på samme måde som vi har oplevet de små paradis-øer med azurblåt vand, palmestrande, flot natur, hyggelige og farverige strandbarer, farverige fisk, havskildpadder, og ikke mindst spændende og venlige mennesker. Summen af det hele har gjort det til en enestående oplevelse. Saint Vincent og Grenadinerne har i hvert fald lagret sig godt og smukt i vores hjerter.