Så klar som man kan blive

Det er endelig blevet sommerferie. Det har vi trængt til på mange planer. På den positive konto fordi vi glæder os helt vildt til for alvor at komme ud at sejle.

I dag er det onsdag, June og Laura har været på båden en uges tid, og Søren kom ned på båden i fredags. Så hvorfor i al verden er vi ikke allerede sejlet afsted? Nu hvor vi har valgt at sejle den lange vej rundt og dermed ud på Atlanten, har der været lidt flere forberedelser, og ting der ikke er nået at blive færdig hen over foråret. Men nu er vi så klar som vi kan blive. Freja er kommet ned til os i dag – Nanna og hendes veninde Veronika skal vi samle op på mandag i Malaga, så vi kan heller ikke udsætte sejladsen længere – og vil heller ikke.

Uddannelse og planlægning
Hen over foråret har der været en del planlægning. Hvor langt vil vi kunne nu i løbet at sommerferien? For når vi når vores endemål vil båden enten skulle ligge frem til efterårsferien, hvor vi vil sejle den lidt videre, eller den skal på land. Planen er at nå Lissabon her i sommerferien. Og måske i efterårsferien sejle lidt længere op ad Portugals kyst. Vi har valgt at fokusere på en vinterplads ved Lissabon, så der er undersøgt forskellige muligheder. Heldigvis ligger der et rimelig billigt værft ved Lissabon, som det ser ud til mange er godt tilfredse med som vinterplads. Det hedder Tagus Yacht Center, og er således målet for sommerferien.

Turen bliver ikke som at sejle i Limfjorden eller Øresund med mobildækning og mange andre både i nærheden. Derfor er det vigtigste at kunne bruge VHF’en til nødsituationer, men også fordi en del kommunikation med havne, man gerne vil anløbe, sker over VHF’en. Derfor har Søren her i foråret taget et såkaldt SRC-bevis, så vi kan og må bruge VHF’en. Det skete med selvstudie og efterfølgende prøve hos Søfartsstyrelsen.

En anden forskel er tidevand. Når vi rammer Atlanten vil vi opleve tidevandsforskelle på op mod 4 meter i den sydlige del af Portugal. I den Engelske kanal bliver det til op mod 14 meters forskel. Søren har derfor også været på et tidevandskursus hos FTLF, så tidevandstabeller mm. kan betjenes til at få os sikkert igennem disse områder.

Man bliver aldrig helt færdig med forberedelserne
Siden Laura og June er kommet ned på båden har de knoklet på med maling af cockpit efter teak’en er taget væk. Senere kommer der teak på igen, men ikke før vi har båden hjemme. Derudover rengøring, proviantering, gummifuger om vaskene, indretning af båd, polering, osv.

Båden har 3 batterier, hvoraf det ene er reserveret som startbatteri til motoren. Vi skal ikke komme i en situation, hvor vi ikke kan starte den fordi batteriet er fladt. De to andre skal så trække alt det andet forbrug, hvor specielt køleskabet er den store forbruger. Det er vigtigt der altid er strøm til lanterner, vhf og andet sikkerhedsmæssigt. Batterierne lades af motoreren, og af 220V når vi er i havn. Når vi sejler er det altså kun motoren, og for at være fri for at starte den en gang imellem, så har vi valgt også at gå all-in på alternativ energi. Hjemme købte vi 2 100W solpaneler, der kan sidde på biminien, og dem havde June med herned. Derudover har vi hernede købt en vindmølle, så vi nu lader batterierne både ved sol og vind. Om natten i vindstille må vi så tænde motoren, men ellers skulle vi være godt dækket ind.

Søren har færdiggjort septiktanken, og i går aftes er vi blevet færdige med at installere solcellerne, som blev testet i dag. Vindmøllen når vi ikke inden afgang, der mangler endda et par støtter, dem må vi finde undervejs. Der er i det hele taget stadig masser at gøre, men vi er så klar, at der sikkerhedsmæssigt og komfortmæssigt ikke er noget i vejen for at komme afsted. Vi har også valgt et ekstra projekt, nemlig at investere i redningsflåde. Den er installeret og klar til brug, men lad os håbe det ikke bliver aktuelt.

Det bliver stort at komme afsted. Næste indlæg her bliver fra vores første rigtige tur på vej mod hjemlige kyster.

 

En sjælden men populær gæst
Dette indlæg runder vi af med, at vi ud på nattetimerne til i dag, mens vi installerede solceller, fik besøg af en havskildpadde, der stille gled hen langs båden, og ned under en af nabobådene. Vi nåede ikke at tage billede af den, men det var helt uventet, og et af de havdyr vi har glædet os meget til at opleve i virkligheden. Tænk sig at vi kunne krydse det af allerede, selvfølgelig med håb om at møde flere vi kan nyde i mere end nogle få sekunder. De lokale her fortæller, at det er meget sjældent man oplever havskildpadder i Torrevieja, så vi føler os allerede meget heldige og opstemte over oplevelsen. Vi håber på mange flere af den slags.