Ramt af eventyr

”Når drømme bliver til virkelighed, har de det med at tage hårdhændet imod” skrev Troels Kløvedal

Sådan kan det godt føles lidt lige nu. Drømmen og eventyret var jo at skaffe os af med det meste af hvad vi havde, sælge huset og flytte ombord på skønne Carpe Diem. Det blev til at vi lige skulle bo 14 dage i campingvogn på værftet, mens vi fik gjort båden klar til at komme i vandet igen. Det er nu 4 uger siden vi flyttede i campingvognen, og lige nu er der udsigt til minimum 14 dage mere.

Jeg bruger søndag formiddag på møntvaskeri på Østerbro, mens Søren og Laura knokler med båden. Den forgangne tid har ikke just givet følelsen af eventyr. Det er trangt at leve 3 voksne mennesker på ca. 10 kvm, og det bliver den vildeste luksus at flytte ombord.

Jeg indrømmer blankt, at jeg har dage hvor det ikke er spor sjovt, og hvor vi kigger hinanden i øjnene og siger:

Hjælp, hvad i alverden er det vi har kastet os ud i.

Men inderst inde ved vi godt at vi gør det helt rigtige, for os.

Når jeg sidder her og skriver kommer jeg til at tænke, at måske er eventyret begyndt helt uden at vi har opdaget det, selvom den eventyrlige følelse ikke har indfundet sig endnu.

Vi har sat en ramme som for os har eventyrligt potentiale, men det er jo ikke givet, at det bliver til et eventyr. Jeg tænker også at oplevelsen af eventyr er individuel, så det jeg oplever som eventyr er ikke nødvendigvis eventyr for dig, og omvendt. Og hvornår begynder et eventyr?

Måske begyndte det allerede, da vi efter 25 års mere eller mindre halvhjertet tilløb tog beslutningens om at vi ville afsted og realisere drømmen om at komme ud og sejle i den store verden – måske starter det først når vi sejler af sted, eller måske et sted midt imellem.

Uanset hvad, så sidder jeg her på et vaskeri på Østerbro med sjove sommerfugle i maven over, at jeg ikke længere har vaskemaskine og tørretumbler og en helt masse andet som vi havde fyldt vores liv og hjem med, og at vi faktisk har det godt og får en hverdag med bådrenovering, jobs og familieliv til at fungere. Og når jeg tænker på det der venter os, bliver sommerfuglene glade, spændte og lidt skræmte