Planlægning af ruten

Sejle jorden rundt… ikke os. Det må være nogen andre vi kender…

Det faktum at vi rent faktisk skal sejle jorden rundt – eller rundt på jorden – er det meste af tiden ret svær at forstå. Men som tiden hastigt bevæger sig mod vores afrejsedato 4. juli, går det mere og mere op for os at vi gør det, medmindre noget uventet skulle forhindre os (7-9-13).

Noget af de vi elsker at gøre som en del af planlægningen, er at lægge ruten, dvs. planlægge hvilke steder vi gerne vil se. Og så bliver det også noget mere konkret og lettere at forstå, hvad vi er ved at kaste os ud i. Og da vil elsker denne del af planlægningen vil vi gerne dele tankerne med jer der følger lidt med, eller selv overvejer det samme.

“Rejs så langsomt du kan”

Dette råd er vi støt på nogle gange, og vi forstår det godt og er enige. Da vi sejlede Carpe Diem hjem fra Spanien til Danmark var sejladsen mest transportsejlads, hvor vi helst skulle nå langt i løbet af de sommerferier vi havde at sejle i (se Alle indlæg fra start). Vi har på denne rejse set så mange fantastiske steder vi aldrig ville have set, hvis ikke vi havde købt båden og sejlet den hjem – og vi har sejlet forbi endnu flere fantastiske steder vi ville have elsket at se, hvor vi har lovet hinanden, at når vi sejler sydpå igen, så vil vi ikke bare sejle forbi.

Et andet råd: Lav ikke en for detaljeret plan. Vi jagter eventyret, men det kan ikke planlægges. Men man kan sikre fleksibiliteten, der kan katalysere at eventyret opstår. For eksempel ved at sejle nye steder hen, eller blive længere end forventet et sted. Derudover skal der være plads til, at man kan blæse inde pga. dårligt vejr.

1000 sejladsruter

Vi kan ikke bare sejle hvor vi vil på et hvilket som helst tidspunt. Hvert hav har sine bedste tider at besejle det, og endnu vigtigere tidspunkter, hvor man ikke skal være der, da risikoen for orkaner er for høj. Vi bruger Jimmy Cornells bog “World Cruising Routes” til at planlægge hvor vi kan sejle hvornår. Bogen har 1000 sejladsruter for alle oceaner i verden, og angiver for hver rute hvornår det er bedst at sejle dem, og hvornår orkansæson rammer området. For at få et overblik over de mange detaljer, har vi lavet et regneark, hvor de enkelte ruter, der udgør jordomsejlingen, er mærket op med farvekoder for, om vi kan sejle den eller ej på et givent tidspunkt. Et eksempel er vist nedenfor, hvor vi skal holde os i månederne mærket op med grønt..

For den første halvdel af jordomsejlingen, der vil bringe os fra Danmark til Fransk Polonesien på den modsatte side af jordkloden, er ruten ret “mainstream” med nogle få afvigelser. Vi har endnu ikke lagt planer for den anden halvdel, der bringer os hjem igen. De muligheder vi overvejer kommer vi tilbage til længere nede.

1. etape: Danmark – Kanarieøerne

Når vi sejler afsted fra København den 4. juli sejler vi syd på og går gennem Kielerkanalen, der er genvejen til Nordsøen. Vi har planer om at sejle via den “Stående masterute” i Holland, så vi kommer til Amsterdam gennem kanalerne. Derfra skal vi gennem den travle Engelske kanal, men ved ikke om vi vil holde os til den engelske elller franske side. Efter kanalen kommer vi for en stund i farvand vi har besejlet før, dog i modsatte retning. Galicien i Nordspanien er målet efter vi har krydset Biscayen. Her vil vi bruge lidt tid, idet der er nogle fantastiske ankerbugter, som vi blot sejlede forbi i nattens mulm og mørke da vi sejlede Carpe Diem hjem til Danmark. Og genbesøg i Porto og Lissabon er også noget vi skal nå, inden vi sejler ud af Europa og sigter mod Rabat i Marokko. Vi har hørt meget godt om Marokko, så den del glæder vi os til, selv om det også bliver her vi skal finde ud af nye regler, indklarering mm. udenfor velkendte Europa. Måske tager vi en omvej via Madeira til de Kanariske øer, og ender nok på Tenerife, da Las Palmas på Grand Canaria er fyldt med ARC sejlere. Planen er at nå Tenerife i første halvdel af oktober.

2. etape: Kanarieøerne – Cap Verde – Tobago

Vi bliver på Kanarieøerne en måneds tid, og i løbet af denne måneds tid vil vi, ud over at se øerne, lave de sidste forberedelser på båden, så den er helt klar til et Atlanterhavskryds, sluttende af med det helt store indkøb af mad, toiletpapir mm. til turen. Det bliver midt i november at vi sejler til Cap Verde, en tur der tager ca. 1 uge til søs. Selv hvis vi ikke sejlede til Cap Verde ville vi skulle tæt på for at fange passatvinden over Atlanten, så vi vælger at opleve Cap Verde også. Og ikke mindst, så samler vi 3 gaster op, der sejler med over Atlanten.

Omkring 1. december sejler vi afsted fra Cap Verde med kurs mod Man of War Bay i Tobago. Vi forventer det vil tage ca. 20 dage, så vi skulle lige kunne nå frem til at fejre en noget anderledes jul.

3. etape: Tobago – Panama

Nu bliver planerne mere usikre. Vi går efter at være i Panama før maj, helst i løbet af april. Kortet nedenfor viser 2 ruter. Den ene følger de caribiske øer mod nord og derefter mod vest, inden vi holder en sydvestlig kurs direkte til Panama. Den sydlige rute går via ABC øerne og Colombia (herunder San Blas) til Panama. Her er det dog nødvendigt at holde god afstand til Venezuela for at mindske risikoen for pirater. Dette er også grunden til at vi overvejer den længere nordlige rute.

4. etape: Panama – (Costa Rica) – Galapagos

Selv om Galapagos er et dyrt rejsemål i forhold til tilladelser mm., og der er en del regler i forhold til hvad man har med i båden, og hvor ren bunden af båden er, så er det et must for os at besøge øerne. Det tager ca. 1 uge at sejle til Galapagos. Vi overvejer om vi skal sejle nordpå for at se Costa Rica, før vi sejler til Galapagos. Og lige før vi når Galapagos krydser vi ækvator med alle de ritualer det medfører.

5. etape: Galapagos – Marquesas, Fransk Polonesien

Kortet nedenfor er næsten kun blåt. Stillehavet er kæmpe stort og etapen fra Galapagos til Marquesasøerne vil blive vores længste indtil videre, idet vi vil være ca. 4 uger til søs. I øjeblikket er planerne, at 2 af vores venner sejler med på denne etape fra Galapagos. 4 uger uden at se andet end hav, og med langt til hjælp, kan godt virke lidt overvældende lige nu. Vores rejse fra Spanien til Danmark flyttede vores grænser i forhold til hvad vi troede vi kunne sejle i, så når vi når til denne etape er vi sikre på vores grænser allerede er blevet flyttet yderligere, og vi har fået opbygget den nødvendige erfaring til så lang en tur.

French Polynesia

Vi ankommer i Fransk Polynesien i det nordøstlige hjørne, Marquesasøerne. Det vil også være her vi i løbet af vores tid i Fransk Polynesien gemmer os for orkansæsonen, idet øerne ligger tæt nok på ækvator til orkanerne ikke når dertil. Vi kommer selvfølgelig også til at sejle til mere centrale dele af Fransk Polynesien med atollerne. Og forhåbentlig også sejle videre over til Tonga og Fiji, hvor man, hvis timingen er rigtig, kan se hvaler. Forhåbentlig, fordi det kan afhænge af, hvordan vi kommer videre efter Fransk Polynesien.

Hovedvejen er blokeret

Fransk Polynesien er jo kun halvdelen af vejen på en jordomsejling. Vil ville allerhelst taget ruten nord om Australien og op gennem Suezkanalen til Middelhavet og videre hjem derfra. Men vi vil på ingen måde tage den risiko, der er forbundet med at sejle gennem Adenbugten, og tror ikke på, at tingene stabiliserer sig i området de næste 3 år fra nu, så den rute er ikke en mulighed for os. Vi kunne selvfølgelig sætte Carpe Diem på et fragtskib, men lad os ikke planlægge med det endnu.

Kortet nedenfor viser nogle andre muligheder. Vi kan krydse det Indiske Ocean og sejle syd om Afrika – ikke nogen let rute at sejle, og vil nok også tilføje et år til vores jordomsejling. Fra Sydafrika ville vi skulle gå op midt i Atlanterhavet til Brasilien, og så til de Caribiske øer, for til sidst at krydse Atlanterhavet igen til Europa.

Vi kan også sejle nordpå ud af Fransk Polynesien. For eksempel op til Hawaii, krydse det nordlige Stillehav til USA, Canada, eller måske endda Alaska (hvilket vil kræve vi installerer noget varme inden). Derfra kan vi følge vestkysten ned til Panama, gennem de caribiske øer og krydse Atlanterhavet hjem.

Som sagt, intet er planlagt for anden halvdel. Vi er sikre på, at vi vil vide hvad vi skal vælge når tiden kommer.