Panamakanalen

“En lods skal have god nærende mad. Vi er ikke vegatarer” formaner inspektøren fra Panamakanalen mig. Og jeg lytter meget alvorligt med, for rygterne har allerede nået os om lodser, der ikke var tilfredse med den mad de fik ombord, så de bestilte takeaway fra deres yndlingsrestaurant bragt ud på båden i kanalen – og en pæn stor regning til skipper medfølgende. 

Når man sejler gennem Panamakanalen som lille sejlskib skal man have en lods ombord ligesom de store skibe, og som det nok fremgår ovenfor står man for forplejningen af lodsen. Derudover er der en række andre krav til båd og besætning. Nogle finder selv rundt i regler og bureaukratiet, men vi valgte at benytte en agent, som så tager hånd om det meste.

Panamakanalen står helt klart for os som en af de store oplevelser på vores tur. Det imponerende bygningsværk, der kostede tusindvis af menneskeliv at opføre, logistikken, størrelsen på sluser og skibe, ja kort sagt alt er imponerende ved kanalen. Og så er det lidt som at gå gennem en ensrettet dør, når først du er igennem er du i Stillehavet og så vender du ikke bare om hvis du fortryder (eller det kan du selvfølgelig, så skal der bare slippes 16.000 kr igen). Så på den måde er der også noget fantastisk i at komme ud i verdens største ocean, Stillehavet, og noget lidt skræmmende.

Formaningerne om maden til lodsen kom som en del af en inspektion inden vi får tilladelse. Her måles båden op, og der tjekkes det nødvendige udstyr er ombord. Til sidst får man sit Panamakanalen Id nummer, et nummer der åbenbart gælder hele bådens levetid.

Prøvetur som linehandler

Hver båd skal stille med 4 linehandlers, der skal håndtere de liner der kastes ud til os på båden fra medarbejderne i slusen. Med vores to gaster Laura C og Luna var vi allerede 5 personer, men vores rigtig gode ven Deniz ville ikke lade en mulighed for at sejle gennem kanalen gå forbi, så han var fløjet ud for at være med.

Og for at afmystificere hvad vi skulle kunne, sejlede Laura og Søren med en anden båd i Shelter Bay marina gennem kanalen som linehandlers nogle dage før vi selv skulle igennem.

3 danske både sammen

Nu var vi klar. De store og lange fortøjringstov og fendere til brug i sluserne var blevet leveret dagen før af vores agent.

Vi var 3 danske både der skulle igennem samme tid, og håbet var at vi ville blive bundet sammen i sluserne. De andre både var FantaSea som vi sejlede ud sammen med fra Lynetten da vores tur begyndte, og Touché som vi også har kendt længe. Tidspunktet for opsamling af lods får man først 24 timer før, og her fik vi ikke samme tid. Men det var ikke noget JuanJo fra Shelter Bay Marina ikke kunne fikse, så han sørgede for vi kom afsted sammen.

Og så var det tid. Vi lagde os ud i industrihavnen i det område der kaldes The Flats, hvor vores lods kom ombord. En flink ung mand, der arbejdede i Panamakanalen om bord på deres sikkerhedsbåde, og som havde jobbet som lods for sejlbåde som en hyggetjans og lidt ekstra penge. Og han var super flink. Også de 2 lodser Laura jeg oplevede på vores tur igennem med en anden båd var utrolig flinke, så heldigvis er det nok bare et rygte med emsige lodser. Vi havde selvfølgelig sørget for han blev forplejret som foreskrevet.

I sluserne

Der er ca 1,5 timers sejlads til de første sluser. Turen blev brugt på at klargøre tov og fendre. I de første sluser løftes vi ca 27 meter op til Gatun søen. Det sker altid sammen med 1 stort skib. Sejlbåde kommer i de gamle sluser hvor skibene kan være op til 294 meter lange (Panamax). I de nye sluser kommer de større Neupanamax skibe, der kan være 365 meter lange.

Vi skal ind bag ved det store skib og lige inden slusen bindes vi 3 skibe sammen. Touché er største båd, så den skal I midten. Judith på Touché skal nu styre os sikkert ind og ud af sluserne uden vi rammer siderne. En opgave hun klarede med bravour. Det bliver så FantaSea og os der står for linehandlling. Det havde den klare fordel, at Touché’s linehandlers ikke var i brug, så 2 af dem spillede klarinet gennem sluserne i stedet for at håndtere liner.

På vej ind i slusen mødes vi af 4 personer på land, 2 på hver side, der står og svinger rebene med abehånd, og vupti kastes den første ud. Den samles op og bringes hen til agter hvor den bindes til det store fortøjningstov der nu er klar til at blive trukket op. Samme sker foran, og så er det blot at sejle langsomt ind i slusen. Foran os er de lokomotiver der holder det store skib på plads i slusen i gang med at få deres tov på plads. Det kræver 2 lokomotiver i hvert hjørne, men det er også store skibe der skal holdes meget præcist. Det skib vi har foran os har kun 1 meter på hver side.

Vi har før sejlet gennem den Kaledoniske kanal i Skotland, så vi har prøvet metoderne af i sluserne før. Det er ca det samme her, selv om det er meget større, og vi her skal være opmærksom på den strøm det store skibs propeller kan skabe når de sættes i gang. Slusningen op til Gatun søen går glat, og kort tid efter det er blevet mørkt ligger alle 3 både fortøjret ved en meget stor bøje placeret først i Gatun søen netop til dette formål. 

Blind passager

Vi får at vide at næste morgen kl 7:30 kommer der en ny lods ombord så der skal vi være klar. Jeg er tidlig vågen så dronen kommer op en tur. Allerede kl 7 kan vi dog se en lodsbåd komme mod os. De er tidligt på den men det er fint at komme afsted. Igen får vi en super flink lods ombord. Vi er mere og mere overbeviste om, at det blot er rygter med de strikse lodser.

Dag 2 gennem Gatun søen til sluserne ud til Stillehavet starter med en 5 timers sejlads frem til sluserne. Vi glider stille gennem en blandning af smukke øer samt udgravede kanaler. På et tidspunkt er farten nede, da vi venter på, at et skib kategoriseret som højrisiko (transporterer flydende gas) skal passere på et tilladt sted. FantaSea vinker til os og peger op i masten. På vores rullegenua sidder en pungrotte. Den gider vi absolut ikke have ombord selv om den ser sød ud. Den må være kommet ombord via vores lavthængende fendre ved ankerbøjen. Den hopper over på et af faldene som Laura og Søren så får kørt ned, og til sidst kan Deniz nå den og tage den af. Eneste forsvar fra pungrotten var at tisse mens Deniz skyndte sig at smide den i vandet – de kan jo åbenbart svømme siden den var kommet ombord. 

I Stillehavet

Vi når de sidste sluser først på eftermiddagen. Nu skal vi sluses ned, og så er det os der ligger forrest i slusen, igen bundet sammen, og et nyt stort skib der ligger bag os. Det kan være lidt overvældende at se så stort et skib blive trukket helt frem mod en, men der var helt styr på det.

I slusen fik vi en ret unik oplevelse. En af medarbejderne i Panamakanalen havde sidste arbejdsdag inden han gik på pension, og det markeres med at skibene i sidste sluse tuder med deres ret så kraftige tågehorn. Det var meget højt og en mere rørende oplevelse end vi havde troet. Heldigvis var vi blevet advaret om det, og vi måtte da også lige have gang i vores eget tågehorn, selv om det næppe kunne høres blandt de store skibes voldsomme tågehorn.

• 

• 

• 

• 

Så blev det sidste sluse og porten går op til Stillehavet, i hvert fald til kanalen ud til Stillehavet. Meget rørende og der blev jublet på de 3 både. Vi var nu i Stillehavet – det skulle lige synke ind.

Fortøjninger og fendere blev samlet op af agenten ved Balboa Marina, og så kunne vi sejle rundt til ankerpladsen med en noget anderledes baggrund end vi var vant til: Panama City Skyline. 

Fakta / gode råd

Vi sejlede gennem kanalen september 2021. På dette tidspunkt opsamlede vi følgende:

Du bliver spurgt om din max hastighed for motor. Det er ikke her du praler af du engang fik den op på 8 knob efter nyrenset bund og propel, eller siger 8 fordi det tror du er minimumskravet. De planlægger ud fra den fart du siger og kommer til at bede dig holde den i adskillige timer (fra nord mod syd er det et par timer på førstedagen og ca 5 timer på andendagen). Derfor: Sig et realistisk tal, og gerne 1/2 knob under, f.eks. 5,5 knob. 

Ved motorproblemer bliver du bugseret tilbage eller frem for egen regning. Det er meget dyrt og ofte med skader på dine klamper mm til følge. Sørg for din motor er godt serviceret inden du sejler igennem. 

De 4 linehandlers skal være minimum 16 år og skal kunne tage godt fat, selv om det typisk foregår stille og roligt. Kan du ikke selv finde linehandlers kan du få gennem din agent. De koster ca 100 $ stykket. Oftest kan du finde andre i marinen der gerne vil med. 

Find en båd i marinaen der mangler linehandlers og tage med dem igennem kanalen. Typisk får du ikke noget for det ud over mad og taxi tilbage, men du lærer hvad der skal til gennem kanalen, både for skipper og linehandlers.

Få tanket diesel i god tid inden, senest dagen før. Hvis noget går galt i leverance koster det at udskyde, eller endnu værre ikke at have diesel nok. Motoren kører dagen lang begge dage.

Sørg for nok koldt vand i uåbnede flasker til lodsen. Det er et krav at de er uåbnede.

Det er en god ide at pakke solceller ind. Men man kan sagtens i sluserne (lodsen hjælper) bede medarbejderne, der kaster linerne med abehænder, om at kaste dem forskibs og så transportere dem ned bagpå til agterfortøjringen – der er masser af tid til dette.