Panama og Shelter Bay Marina

Panama har overrasket os på mange måder. Vi må med skam indrømme at vi ikke havde de store forventninger til Panama, dvs vi havde høje forventninger til San Blas, som til fulde blev indfriet (San Blas øerne i Panama), men for os var Panama lig Panamakanalen og adgangen til Stillehavet. Vi tog fejl. Ikke fordi vi var på de store udflugter og fik set en masse af Panama, men de steder vi kom gjorde store indtryk på os. Mest naturen, menneskene og de fællesskaber vi mødte.

Vores oplevelser i Panama udspringer hovedsageligt fra marinaen ved Panamakanalen på den Caribiske side, Shelter Bay Marina.

Allerede på vej til Panama fik vi en forsmag. Vi ligger uventet i 3-4 knobs modstrøm de sidste 36 timer, så vores tidsplan bliver presset. Vi har gjort det vi ellers prøver at undgå: At skulle være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Nanna havde nemlig mulighed for at besøge os, første gang det var muligt efter vi sejlede afsted. Nanna lander i Panama, vi har arrangeret taxa, men hvad nu hvis vi ikke når frem. Vi mailer med havnens general manager JuanJo, som beroliger os, hvis Nanna kommer før os, så tager han i mod hende og han har booket hotelværelse til hende, så vi skal ikke bekymre os – den slags service er vi bestemt ikke vant til, og det giver masser af ro når vi skal sejle et længere stræk fra Curacao til Panama.

Shelter Bay Marina

Modstrømmen aftog heldigvis og vi nåede frem nogle timer inden Nanna ankom. Efterhånden som vi nærmede os land kunne vi lugte junglen, den samme lugt som vi kender fra tropehuset i zoo.

Shelter Bay Marina ligger godt beskyttet i et hjørne inde bag en kæmpe mole, samme mole som de store skibe sejler igennem ind mod sluserne. Så da vi havde koordineret vores gennemsejling blandt de store skibe med hvad der må svare til en lufthavns kontroltårn, kunne vi sejle gennem, dreje til højre og ind mod Shelter Bay Marina.

Marinaen ligger i hvad vi vil kalde junglen. Man sejler ind med mangrove på venstre side og broerne og bygningerne på højre. I vandet lever saltvandskrokodiller, og i baggrunden høres de imponerende, men også lidt skræmmende, brøl fra en flok brølaber i skoven, der når helt ned til marinaen.

Som langturssejler er marinaen fantastisk, og det må den også være for fastliggere, for der er flere der aldrig er kommet videre. Cruisers network på kanal 77 hver morgen, bussen 2 gange dagligt ind til indkøb i Colon, Palapaen, hvor der ofte arrangeres grillaften og Happy Hour med de andre sejlere, og ikke mindst de utrolig søde, sjove og servicemindet ansatte i marinaen, er alt sammen noget der bringer denne Marina helt i top over de marinaer vi har besøgt på vores tur.

Nogle mennesker når helt ind i vores hjerter

JuanJo og hans team kan noget helt specielt i forhold til at skabe en god stemning. Vi blev gode venner med specielt JuanJo og Eddie, det tror vi såmænd mange gør. De er nemlig så søde, utrolig sjove og hjælpsomme, og har en humor der passer godt med vores. Ofte når vi sejler videre fra et sted er der nogle mennesker der er nået helt ind i vores hjerter, og det gjorde de bestemt. Også selv om de jublede da vi slap fortøjningerne for at sejle videre gennem Panamakanalen. God humor – håber vi…

Panama blev også stedet, hvor de sidste ting skulle klargøres til Galapagos og Stillehavet. Når først vi kommer ud i Stillehavet er reparationer og det at skaffe dele til båden langt sværere, så det var med at få lukket nogle punkter på den voksende juhuu-liste. At vi så kom til at udfordre hvor meget man kan reparere ude i Stillehavet vender vi tilbage til i et senere indlæg. Vi fik sat de gamle solpaneler på siden af søgelænderet så vi nu kan lade batterierne endnu bedre. Vores motor var stoppet med at lade batterierne så det skulle også løses.

Igen var det godt at være i en Marina med stort fællesskab, og specielt Andy fra den engelske båd Spruce kastede sig ind i kampen. Andy og Sue har sejlet ude i verden de sidste 12 år og har en masse nyttige tips til Fransk Polynesien. Vi fik fejlsøgt os frem til at det var panelet der var problemet (og som også forklarer, hvorfor vi oftere og oftere havde svært ved at starte motoren). Andy hjalp med at bypasse panelet for at aktivere generatoren på motoren. Det fungerede fint indtil vi fik en ny printplade ud til panelet. Andy og Sue er helt klart også mennesker vi håber meget på at mødes med igen.

Junglen

Shelter Bay Marina har endnu en ting vi ikke har oplevet før: Junglen og Carlos, en medarbejder der elsker at fortælle om den, og har ugentlige ture rundt i den, samt hvis man gerne vil have en tur ud over den faste rute. Og skal det være helt rigtig, fortæller Carlos, så er der ikke tale om en rigtig regnskovsjungle. Marinaen ligger i en gammel amerikansk militærbase, Fort Sherman, hvor der har været små veje med palmetræer langs, plæner mm. Men da amerikanerne forlod basen har det passet sig selv og blevet til en skov der bestemt ligner en rigtig jungle. Der er dog ikke den balance der ville være i en rigtig regnskov, det tager måske 500 år mere. En udfordring er dog nogle af de planter amerikanerne har bragt med ind for at mindske tilsanding af kanalen. Invasive arter, der breder sig hurtigt og kvæler andre planter.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Dyreliv er der masser af. Vi har selv set brølaber, capuccineraber, pungrotter, farvestrålende frøer og insekter, men der er også dovendyr, tucaner mm.

“JuanJo knows boats, I know the jungle”

Carlos

Vi var også i junglen nogle aftener i mørket, hvor vi fandt vej ind til nogle af de efterladte luftværnsbatterier der nu blot er beboet af flagermus og andre mindre dyr. Da vi fortalte Carlos om det sagde han at der var en meget dårlig ide at gå i junglen om natten, da der kan være slanger, huller mm. Vi forsvarede os med, at vi jo havde JuanJo med, der da måtte have styr på det. “JuanJo kender til både, jeg kender til junglen” var svaret blot.

Måske går hjemturen fra Fransk Polynesien gennem Panamakanalen igen. Det vil også give mulighed for at se mere af Panama, f.eks. Bocas del Toro. I så fald bliver et af højdepunkterne at komme tilbage til Shelter Bay Marina og opleve stemningen igen og gense gode venner.

Men nu skal vi først gennem Kanalen og ud i Stillehavet, i øvrigt sammen med FantaSea, som vi sejlede fra Lynetten sammen med, og Touché, som vi også kender hjemmefra.

Stay tuned…