Over Biscayen, igen

Vi lå godt en uge i Brest, og selvom vi var i godt selskab og har nydt det, trængte vi til at komme over den Biscay. Et projekt skulle dog afsluttes først: Autopiloten, så vi ikke skulle have en stående ved roret konstant, men i noget omfang kunne nøjes med udkig.

Fredag aften den 21/8 holdt vi vejr-møde med Papaya og Idéfix, 2 danske både, hvis selskab vi har nydt i Brest. Der var et snævert vejrvindue, hvis vi sejlede lørdag aften. Vi satsede på at de værste dønninger fra de seneste dages kuling ville være aftaget, hvis vi ventede til lørdag aften i stedet for at komme afsted om morgenen… samtidig vidste vi, at det blev lidt presset, for ifølge vejrudsigten ville der komme et nyt blæsevejr ved Spaniens kyst tirsdag morgen. Lørdag kl 12 mødtes vi igen med de andre og kiggede på vejret og blev enige om afgang kl 18, det ville betyde at vi startede ud i modstrøm og modvind, men det ville blive bedre da vinden ville aftage, og strømmen vende. Kl. 18 betød også, at autopiloten lige kunne blive færdig.

Det blev en hård start på Biscayen og på alle 3 både blev der ofret til Neptun. Da vi snakkede sammen på VHF’en søndag morgen, var alle matte, for det var ikke blevet til meget søvn. Til trods for, at natten var hård, bød den på den vildeste stjernehimmel. Mælkevejen var tydelig og der var så mange klare stjerner, at det var svært at finde stjernebillederne, og der var masser af stjerneskud.

• 

• 

• 

Søndag blev vejret lidt mildere, vi fik besøg af delfiner og opmuntrede hinanden på VHF. Vinden aftog mere og mere og motoren måtte i brug. Natten til mandag gik rigtig godt, Laura skulle tage vagten fra 21 alene, og kunne så vække June ved 23 tiden, men det gik godt, så først kl 2 blev June vækket og overtog vagten, og Søren som var den der havde sovet mindst, kunne få nogle sammenhængende timers søvn.

Hvaler og brød leveret til døren

Mandag var vindstille, vil sang for hinanden på VHF, Papaya bagte boller og sejlede op på siden af os og kastede varme boller over til os – hvor tit får man lige leveret friskbagte boller på Biscayen? Vi fik lavet og spist de obligatoriske halvvejspandekager. Vi så delfiner og mange hvalblåst, og pludselig råbte Laura: Hval!, og ganske rigtig: Der var en stor hval, der kom til overfladen 2 gange, den ene gang 50m fra os, inden den dykkede ned. Vi ved ikke hvilken slags det var, men den var større end båden. For os har det været et stort ønske at se en hval, tænk at det allerede er gået i opfyldelse, her på den dybe klare Biscay.

• 

• 

Plan B

Sidst på dagen tog vinden til, en fordobling i forhold til, hvad vejrudsigten havde lovet og ikke helt den retning som forventet. Det blev endnu en hård nat, hårdere end den første. Vi bankede i bølgerne, sejlede nærmest zig zag mellem fiskeskibe, vi holdt tæt kontakt på VHF’en og opmuntrede hinanden, June og Laura sang: ”Du er ikke alene” på VHF for de andre, der var på vagt. Sidst på natten blev vi enige om at effektuere plan B og sejle til en ankerbugt og hvile ud frem for at tage yderligere 5-6 timer i modvind og bølger til A Coruna. Og endelig landede vi i Spanien i Ria de Cedeira, en skøn og stille bugt, efter 358 sømil, 2 døgn og 15 timer. Hvis vi havde ventet på et bedre vejrvindue, ville vi have tilbragt minimum en uge mere i Brest. Vi er glade for at vi er i Spanien nu, og er taknemmelige for, at vi fulgtes med de bedste buddy-boats man kan ønske sig. Tirsdag aften hyggede vi os alle på Papaya med en god debreifing af turen over Biscayen.

• 

• 

Danskertræf

Onsdag var det igen helt vindstille, og vi sejlede alle til A Coruña. Her ligger vi nu 6 danske både på stribe i en ellers temmelig affolket havn, 2 både er på vej hjem, 1 båd skal til Middelhavet, og resten af os skal over Atlanten. Det er umuligt for os at beskrive turen så den giver et klart billede af oplevelserne, kammeratskabet, den uendelige stjernehimmel, det dybe klare vand, hav så langt øjet rækker i alle retninger, udmattelse og overvindelse. Vi vil ikke have været det foruden.