Ny stående rig

Jeg klamrer mig til masten. Over mig hænger ca. 200 kg ny mast og wirer i mastekranen, så der burde være styr på den. Ikke desto mindre kæmper jeg en desperat kamp for at holde masten i ro, og undgå toppen hamrer ind i mastekranen. Mastetoppen er gået i ottetalssvingninger. “Den er helt ustyrlig” råber jeg til den professionelle rigger, der skal tilpasse den nye mast og wirer til båden. Roligt forklarer han, at masteprofilen jo er lidt som et sejl, og derfor flytter vinden rundt på masten. Hans ro smitter ikke helt af på mig. Der er nogenlunde læ nede ved jorden, men 10 til 15 meter længere oppe er der måske 11 m/s. “Vi må hellere afbryde” siger han, og til min lettelse falder der ro på masten efterhånden som den kommer ned.

Oplevelsen her var fra i fredags, hvor arbejdet med masten skulle have været afsluttet. I dag mandag er vejret langt bedre, jeg har taget tidligt fri fra arbejde, så nu må vi kunne få den nye mast på Carpe Diem. Men hvordan endte det med, at det er en ny mast der nu skal sættes på, og ikke den mast vi købte med båden?

• 

• 

• 

Vi har valgt at starte vedligeholdelsesarbejdet med riggen, dvs. mast og wirer, eller den såkaldte stående rig. Den løbende rig – fald (tov) til at hejse sejl med – skiftede vi sidste år i Carlingford (se her). Ændringer på masten kan påvirke sejl og udstyr på dækket, så før vi investerer og lægger arbejde i disse skal vi være sikre på masten.

Der er meget på en båd der skal være 100% i orden sikkerheds- og funktionsmæssigt. Gjort helt simpelt er der 3 ting der skal sikres: Hold båden flydende, hold fremdrift i båden, og hold besætningen glad.

Riggen med sejlene er vores vigtigste fremdriftsmiddel. Og hvis det virkelig går galt er 200 kg metal, der vælter ned over båd og besætning, farligt – det giver sig selv – og kan i værste fald også sænke båden. Nå ja, og så er det en ret dyr del af båden. Og som jeg skrev om i sidste indlæg, så skal løsningerne nu holde til mere end blot næste etape på vores tur hjem til Danmark.

Derfor har vi fået en professionel rigger på til at inspicere og servicere masten – og jeg skal lære en masse undervejs. Det var med en stor del spænding jeg tog imod ham og viste ham masten. “Det er jo en Isomat” fortalte han. “En gammel fransk mast, der ikke produceres længere, men som man stadig kan finde dele til.” Han gennemgik masten, og det lød egentlig postivt. “Pyh”, tænkte jeg, “vi kan bruge masten”. Selv om vi er forberedte på at skulle skifte masten, så er det da penge vi gerne sparer og laver andre ting for, eller bruger på at sejle.

Såret skal skæres væk

Der var en del tæring hist og pist på masten, som jeg fik anvisninger til at rense op og beskytte med primer og lak. Riggerens største fokus var dog nederste 5 cm af masten, hvor der var tydelig og gennemgående tæring. Det ses også på billederne.

• 

• 

• 

Løsningen på dette var at få en dygtig smed, der kan svejse i aluminimum, til at forstærke området. Dagen efter ringede riggeren til mig – han havde ikke helt kunnet finde ro i løsningen med at forstærke de nederste 5 cm med svejsning. Når masten er sat rigtig på en båd, så er der et søjletryk på båden på flere tons end båden vejer. Nederst på masten er dette søjletryk størst. Riggeren vurderede at det var omkring 15 tons, og spørgsmålet var, om en svejsning i sidste ende var stærk nok.

Hans forslag var derfor, at skære “såret” væk, hvilket ville være 12 cm for at komme forbi nogle udtag til fald. Der skulle så fræses nye udtag til faldene, og bommen og andre beslag skulle flyttes tilsvarende opad.

Ikke nem at bo sammen med

Nu begyndte tingene at løbe lidt op. 2 ting nagede mig: Vi sendte en del penge efter en gammel mast, og båden er allerede lidt underrigget (lidt kort mast), og 12 cm mindre hjælper jo ikke ligefrem på det. Som langtursbåd er det ok at være underrigget, meeeen der må jo være grænser.

Jeg har bestemt ikke været helt nem at bo sammen med i disse dage. Jeg ville meget gerne gå vejen med ny mast, men sådan en er virkelig dyr. Vi har ikke solgt hus endnu, så det ville nok endda skulle udsættes til efter et salg.

Mens jeg fyldte hovedet med “på den ene side…” og “på den anden side…” så fandt riggeren en mast på lageret hos Seldén. Den var leveret til en anden båd, men der var sket en fejl, så den gennemgående mast ikke nåede helt ned til mastefoden i bunden af kahytten, og så var det en ommer. Bådens data passede rigtig godt sammen med vores, hvilket er vigtigt i dimensioneringen af en mast. Bådene er ca. ens på bredde, deplacement, vægt og kølvægt – de to sidste blev dog et skøn, da vi desværre ikke kender dem præcist. Og så var prisen mere spiselig – kombineret med et genbrug af rulleforstag, bom og spilerstage. Med den løsning har vi en up-to-date mast, hvor vi kan få dele til den rundt omkring i verden. Og som bonus: den er 90 cm højere, så nu er vi knap så underriggede. Den nye mast tømte godt og vel vedligeholdelseskontoen, så det sætter alt andet større i stå indtil vi får solgt hus. Forhåbentlig er det snart.

En ny mast monteres

Nu hænger masten så i mastekranen igen. Jeg er spændt på hvordan man gør det, når de wirer, der holder masten ikke er tilpasset og klar til at sætte på. Heldigvis er masten i dag helt i ro, og den sættes på mastefoden med mastekranen.

• 

• 

• 

Vi har 4 fald fra toppen af masten, og sætter 2 i en vinkel foran, og 2 bagud – og har stadig mastekranen på som sikkerhed. Topvanter og undervanter (de wirer, der sammen med mellemvanter, holder masten sidevers) er målt ud i præcis samme længde, så vi måler den gennemsnitlige længde ned til røstjernene, og skærer wirerne af så de er præcis samme længde. På den måde kan vi sikre masten kommer til at stå lige. Riggerens bil er hørt helt tæt på, så når en wire er afkortet kan han med en maskine i bilen valse terminalerne på.

Først sættes undervanterne, så topvanterne – mellemvanterne, der når fra øverste salinghorn til nederste salinghorn, sættes til sidst som en del af trimning. Agterstaget tilpasses og sættes helt løs. Den svære del er forstaget. Her er der ikke noget efterfølgende der kan justeres, så længden skal være rigtig, også så masten får den hældning på 1% som den skal have. Det lykkes vist meget godt. Da der er rullesystem på forstaget, krævede det en tur i toppen af masten for at montere det.

Endelig skal riggen strammes op og trimmes. Jeg er spændt på hvor meget den skal spændes op. Jeg har hørt flere gange, at man altid skal spænde masten hårdere end man tror – men hvor meget er det? Der bliver monteret måleværktøj på wirene, og der slås op i tabeller. De bliver spændt op til 15 til 20 % af deres brudsstyrke, afhængig af hvilket stag eller vante der er tale om. Jeg kan godt mærke, at den står hårdere end jeg plejer. Desværre koster hvert af måleinstrumenterne ca 2500, så de er lidt dyre at investere i.

Skåret op til skrot

Og vupti – masten er på. Så skal der trækkes ledninger gennem dæk, monteres bom mm., men det store arbejde er nu gjort.

Og den gamle mast? Den er skåret op så den kan gå på anhængeren. Den skal sælges til skrot en af dagene – man kan vist få 4 kr pr kilo i øjeblikket, så der er måske 600 kr. at hente der. Småpenge i forhold til hvad en ny mast har kostet, men hver en krone tæller i det samlede vedligeholdelsesbudget.

• 

•