Lynvisit på båden

Det var mørkt og regnende da jeg kørte fra Dublin lufthavn op mod Carlingford ad M1 motorvejen. Med en god portion foragt måtte jeg igen og igen konstatere, hvordan overhalende irske bilister var meget ukoncentrerede om deres kørsel, for øjeblikket efter at komme i tanke om, at det var passageren der sad i venstre side og ikke chaufføren. Så er det vel ok at have fokus på andet end trafikken. Jeg havde fået en udlejningsbil med automatgear. Det var dejligt, for så var der lidt mindre at koncentrere sig om i situationer, hvor der skal være fokus på at holde sig i venstre side af vejen, finde vej, og orientere sig korrekt i forhold til andre trafikanter.

Planen var ellers først at skulle over til båden i påsken, så dette var en ekstra tur. Vel at mærke en meget hurtig en af slagsen. Med ankomst ved båden ca. 22, og med afgang igen ved 12:30 tiden dagen efter gav det ca. 6 timers effektiv tid at arbejde i – og 7 timers søvn, hvor nattøjet bestod af skiundertøj, termosokker, bukser, bluse, strikketrøje, termo-heldragt og hue. Der var 6 grader i båden, og det var lige præcis muligt at holde varmen og få en god nats søvn.

Når båden ligger langt væk hjemmefra, og når kun ferierne er til rådighed, så bliver de gange vi er ved båden for at lave vedligehold, nødt til at være nøje planlagt og effektive. Det gælder om at have alt tilgængeligt, da det kan have store konsekvenser at stå uden nødvendige materialer og ingen tid til at skaffe det i. Det er helt klart en ulempe ved at båden ikke er hjemme, og også grunden til vi sejler den til Danmark til den store renovering.

Der er en del på programmet i påsken. Af de større ting er bundmaling, masten skal af og have udskiftet ledninger, motorlanterne og fald, og der skal udskiftes søventiler, som minimum 3 af lidt ældre dato. De resterende søventiler og skroggennemføringer kan vente, men de er ikke lavet i rødgods (bronze), så derfor skal de senest skiftes når båden kommer hjem. De 3 der som minimum skal skiftes viser tydelige tegn på tæring, så det skal være nu.

Med et fuldt program i påsken bliver der ikke tid til først at skulle skaffe nye skroggennemføringer når de gamle er taget ud. Derfor vil jeg have dem med hjemmefra, men det kræver jo at jeg har de rigtige med, så det skulle måles op. Og blandt andet derfor valgte vi, at jeg skulle tage et lynvisit på båden.

Ankerkæde i julegave
Med den prioritet båden har fået hjemme hos os er selv julegaverne blevet maritime, så der er råd til mest muligt. Det betød, at June’s og min julegave til hinanden var i alt 80 m 10 mm ankerkæde. Er det ikke sødt…? Ankerkæden skal bestilles på nettet, så vi i påsken kan køre forbi og tage den med op til båden, når vi kører fra lufthavnen. Igen  skal vi bestille den rigtige, så den passer i ankerspillet. Derfor var et andet formål med turen at få målt op hvilken kæde der sidder der i dag. Jeg målte mig frem til, at det er en 10 mm DIN 766 kæde.

Der findes 2 standarder, DIN og ISO, og lige præcis for 10 mm kæden afviger det ved, at ledene i DIN 766 er 2 mm kortere end i ISO standarden. Så for at en ny kæde passer i ankerspillet, skal vi købe DIN 766 kæde.

Vi har et gammelt manuelt spil, og efter at have prøvet det ved et par ankringer er jeg ikke i tvivl. Det skal skiftes til et elektrisk. Vi skal altså både skifte kæde og lidt senere også ankerspil. Spørgsmålet er så om det er bedre at skifte til ISO end at blive i DIN. Så vidt jeg kan læse mig til er der ikke nogen praktisk forskel. Måske en overvægt til ISO, der ser ud til at være mere tilgængelig. Det skal afklares inden vi køber kæde, og skifter vi til ISO, skal det også vente til vi kan skifte ankerspillet. Lige nu er vi i tænkeboks – til påske er vi afklaret, så der kommer konklusionen.

Langfingrede “gæster”
Der var også en sidste, og lidt mere trist grund til at komme op til båden. Vi har desværre haft indbrud, og har mistet gummibåd og udenbords motor. Selv om havnens personale har lukket båden godt af igen, så var det alligevel godt at komme op og se med egne øjne, og få genetableret en ordentlig lås igen. Det var først lidt ud på formiddagen, hvor jeg skulle bruge en skruetrækker – indtil da havde det været popnitte-tang og boremaskine der var i brug – at jeg opdagede at mit gode værktøjssæt manglede. Heldigvis kunne jeg låne fra havnen, og så må vi have skaffet værktøj igen til næste gang.

Mens jeg var på båden var June også igang derhjemme med at fabrikere opbevaringslommer til brug ved sengene, så der kunne sidde en mobil, briller, bog eller lignende. Bag trappen ned til kahytten vil der også kommer lommer til klip-klapper, sko o.l. Det må vi vise billeder af senere når de er kommet op.

Det lykkedes på de 6 timer at nå hvad jeg ville, herunder også få snakket med Darren om hvordan det foregår med at tage mast ned og op. På vores tur fra Torrevieja i Spanien og her til Carlingford i Irland har vi ikke set mastekraner, som vi kender dem herhjemme. Det er oftest en rigtig kran på bæltefødder, og det er også tilfældet her. Den har været i stykker, men er nu repareret. Det betyder der kommer en kranfører og løfter den af. Den løftes så højt, at der ikke skal en person på at holde masten lodret mens den løftes, og det betyder jeg vil kunne gøre det alene ud over kranføreren. Men alt det vender jeg tilbage til i Påsken. Hvor det forhåbentlig er lidt varmere og mere tørvejr.