Køb af båd i udlandet
Vi leder med lys og lygte. De fleste interessante både ligger i udlandet, må vi erkende. Der er flere af bådene, hvor vi vil kunne gå direkte i den størrelse vi gerne vil have, i stedet for at skulle i en mellemstørrelse først, for senere at skifte til en større.
At købe en båd i udlandet synes jeg virker uoverskueligt… Men jeg har samtidig haft noget tid til at sætte mig ind i hvad det kræver. Søgning på nettet og snakke med nogle der har gjort det før, har ført til følgende punkter.
Afgift. Noget af det vigtigste er, at kunne dokumentere, at der er betalt afgift på båden ved produktion eller indføring i EU. Det betyder også man skal have styr på historikken, så hvis båden en periode har været under et lands flag, der ikke hører under EU og herefter indføres i EU igen, da skal moms fremgå af en kvittering i forbindelse med indføringen. En anden mulighed er, at båden har været anvendt erhvervsmæssigt (charter), og så skal afgiften fremgå idet den kommer på private hænder igen. Jeg har kunnet læse om flere, der har fået båden konfiskeret af toldere, indtil der enten kom styr på dokumentationen for betalt moms, eller til der afregnes moms. Det er ret mange penge at skulle ryste op med…
Gæld. Tilsvarende køb herhjemme så bør man tjekke om der er pant i båden, så man ikke overtager en uventet gæld. Herhjemme vil båden være i skibsregistret, hvis der er pant i den, men det kan være anderledes i udlandet. Man skal også være opmærksom på, om der er gæld til f.eks. en marina for pladsleje eller andet.
Bådens tilstand. Dette er også som ved køb herhjemme, nemlig en grundig gennemgang af båden. Det kan være mere besværligt grundet den større afstand til båden. En såkaldt Survey af båden kan dog købes, og vil nærmest altid være pengene værd.
Overførsel af penge. Ved betaling af båden er det vigtigt, at pengene overføres til en låst konto, så sælgeren ikke kan trække pengene før der er enighed om at handlen er gået igennem. Overførsel til udlandet kan tage flere dage. Køb gennem en mægler sikrer typisk dette.
CE mærkning. Både produceret i EU efter 1998 skal være CE godkendt. Der skal findes en plade i båden der viser dette. Problemet kan være ved både produceret uden for EU ikke nødvendigvis har denne mærkning. I sådan et tilfælde skal prisen afspejle de ting der evt. skal bringes i orden for at båden kan blive CE mærket.
Identitet. Man bør sikre sig, at sælger er den vedkommende udgiver sig for, altså om vedkommende virkelig ejer båden. Køber man direkte fra en privat vil det være en god idé at få underskrift fra en evt. ægtefælle også, selv om denne ikke er medejer af båden. I tilfælde af dødsfald kan der så ikke opstå tvivl om ejerskab pga. arv mm.
Pris. Prisen skal være noget lavere end ved bådkøb herhjemme, da man tager mere risiko. Så snart man er sejlet afsted kommer man ikke lige tilbage og forlanger noget udbedret. Det koster også noget at få båden hjem uanset hvordan man griber det an.
Advokat. Da man ikke kender udenlandske love så godt som herhjemme, og der samtidig er sprogbarrierer mm, vil det være en god idé at have en lokal advokat til at sikre dokumentation mm. er i orden.
Der er sikkert andre ting også… dette er bare det jeg har kunnet finde frem til, men det synes jeg sådan set også er rigeligt, men måske ikke helt uoverkommeligt alligevel.