Galapagos

Jeg skriver meget af dette på min nattevagt langt ude i Stillehavet, 2/3 af vejen fra Galapagos til Marquesas øerne i Fransk Polynesien, der ligger godt 3000 sømil vest (og en anelse syd) for Galapagos. Vinden og bølgerne skubber stille og roligt Carpe Diem frem bagfra, om end en bølge nu og da synes vi skal vippes godt og grundigt.

Indtil videre er dette det bedste lange stræk vi har sejlet. Men Stillehavet har også allerede udsat os for det værste stræk vi har sejlet, turen ud til Galapagos fra Panama.

Galapagos er enestående i dyreliv, og hvor man for alvor kan se Darwins evolutionsteori i praksis. Her er søløver, leguaner, pingviner, kæmpe skildpadder, hajer osv osv. Og ikke at glemme Darwins finker, hvor næbene er tydelige beviser på, hvordan fuglene har udviklet sig forskelligt afhængigt af hvilken føde fuglene har skullet leve af på de forskellige øer. 

Doldrum og modvind

Det er ikke let, eller billigt, at komme til Galapagos i en sejlbåd. Listen med krav til båden og de fødevarer man må have med er lang. Nedenfor, under gode råd, kan du læse nogle af disse krav. Vi brugte en del af tiden i Panama på at klargøre båden, så vi ville klare den inspektion der kommer ved ankomst til Galapagos. Igen valgte vi at bruge en agent, der tager sig af det formelle og hjælper ved inspektion mm., men det viste sig også til vores held at de ville hjælpe med et hvilket som helst problem, hvilket vi kom til af udnytte til fulde. 

Set fra Panama og de vejrudsigter der lå for turen til Galapagos lignede det en ok tur, selv om der var modvind og vi skulle krydse. Men da vi først havde sluppet Las Perlas øerne med springende hvaler, delfiner mm i flat vand blev virkeligheden en anden. Tordenbyger gennem Doldrumbæltet, og derefter mere vind og dermed større bølger end forventet gjorde det meget udfordrende at leve ombord. Samtidig fik vi en mængde saltvand ind over os, der fandt vej alle steder, ja helt ind i dieseltanken, men det opdagede vi først da motoren kørte den sidste time ind til Galapagos. Vores køleskab gik i stå, rullegenuaen ville ikke rulle, et søgelænder hoppede af. Bortset fra motor og køleskabet kunne det fikses på vandet. Og vores 2 yngste gaster henholdsvis forstuvede en tå og fik en finger i klemme. Vores fremdrift plejer at ligge på minimum 120 sm i døgnet men her lå vi og rodede rundt i modstrøm helt nede på godt 90 sm i døgnet. Denne type sejlads er bestemt ikke grunden til vi er på langfart, men vi ved det hører med. Vi har måttet reparere og sikre ting bedre før mens vi sejler, her var koncentrationen dog større, men da først der kom overblik over de enkelte problemer, og de blev håndteret, var der hovedsageligt blot tilbage at få sejlet båden til Galapagos.

Sejladsen var dog slet ikke vores gasters kop te, men Laura, June og jeg kan sejle båden selv, så de kunne tage sig af sig selv. Ærgerlig nok betød den længere sejlads også at de ikke fik så meget tid på Galapagos som planlagt. 

Til eksamen

Men frem kom vi, 11 dage efter vi slap Las Perlas øerne droppede vi anker i Bahia Baquerizo Moreno (Wreck Bay) på øen San Cristobal, hvor indklarering skal foregå.  Vi havde også et kort stop over ækvator. Ikke i flat vand som man ser på mange billeder og film, men ved at lægge båden bi var der ro nok på til at vi kunne få alle døbt. 

Nu var kun inspektionen mellem os og de spændende oplevelser på øerne. Mest spændende var det, om vores bund var ren nok til at blive godkendt. Vi havde dagen før afgang i Panama en dykker nede og rense bunden, men man bliver ofte overrasket over, hvor hurtigt der kan sætte sig alger og rurer som er bandlyst på Galapagos.

Mens vi blev udspurgt og tjekket for affaldssortering, planter, opsugning ved oliespild, brandslukkere osv osv tjekkede en dykker bunden. Heldigvis kom han op og gav tommel op. Havde han ikke gjort det skulle vi sejle 40 sm ud, rense bunden, og sejle tilbage til en helt ny inspektion. Og det orkede vi slet ikke ovenpå den tur.

Inspektionen var meget som en eksamen, vi havde forberedt hele pensum, men blev kun hørt i dele af det.

Blandt søløver, leguaner og skildpadder

Inspektionen blev klaret og bestået, og nu kunne vi opleve øerne. Nå ja, og få gang i reparation af motor, køleskab mm. Og, skulle det vise sig, vandtank. Ingen tvivl om, at det havde været en hård tur, men som altid: Godt det skete her og ikke ude midt på Stillehavet.

Vi havde tilladelse til at ankre ved de 3 øer San Cristobal, Santa Cruz og Isabela. Men kun i en specifik ankerbugt pr ø. Alle ture andre steder skulle ske via deres officielle turistture. Nogle få dage efter ankomst fik vi vores gode venner Knud og Marianne ombord, der var kommet til Galapagos via Ecuadors fastland, og sejler med på det lange Stillehavskryds ud til Fransk Polynesien.

At træde i land på San Cristobal er helt specielt. Man prajer en vandtaxi på VHF’en, og allerede når man kommer ind til broen, hvor man sættes af, kan nan forvente at der ligger søløver og daser. På bænkene og på vejene ligger der søløver. Kort sagt er der søløver overalt, og det kan være umuligt at holde de obligatoriske 2 meters afstand. På båden havde vi en søløve på badeplatformen engang i mellem, og så gælder det om at forhindre den kommer videre op i cockpittet. Godt nok er de søde, men de er ikke blege for at bruge stedet de sover som toilet også. Og gummibåden bør man slet ikke bruge hvis ikke man vil have en søløve og dens efterladenskaber ombord. 

Et af de dyr man også forbinder med Galapagos er kæmpeskildpadden. På Cristobal er der et skildpadde Sanctuary,  der tager sig af babyskildpadderne op til de er 25 år. Der var også store skildpadder, men vil man se de helt gamle skildpadder er det på Santa Cruz det gøres bedst. 

Efter San Cristobal sejlede vi til Santa Cruz og var oppe ved en skilpaddefarm. På vejen derop i bussen kunne vi se en tiltagende mængde skildpadder i naturen. Vi kørte forbi marker med både køer og kæmpeskildpadder.

På farmen prøvede vi et skildpaddeskjold til stor morskab, lærte hvordan man kan se hvilket køn en skildpadde er, og hvor gammel den ca er.  En skildpadde under 100 år er en ung skildpadde. Vi hilste også på den ældste skildpadde, der var omkring 170 år gammel.

Isla Isabela

Galápagosøerne er vulkanøer.  De ligger på en tektonisk plade, der meget langsomt bevæger sig østpå mod Ecuador. Pladen bevæger sig også hen over et såkaldt hotspot, og med mange millioner års mellemrum slipper lava op i udbrud og danner således en ø. Derfor er de østlige øer de ældste, og de vestlige de yngste. Og om nogle millioner år kommer der måske flere øer til.

På Isla Isabela fik vi syn for, at det er vulkanøer. Her var vi på tur op på vulkanen Sierra Negra. Vi vandrede langs det kæmpe krater, der er flere kilometer i diameter, og videre ud i det lavalandskab der er dannet fra udbruddene. Det er meget imponerende og smukt, og jeg vil lade billederne tale for sig selv.

Lavaen laver såkaldte lavatuneller, og på Isabela kan man komme ud og se dem i båd og snorkle rundt i dem. Loftet i tunnellerne er for længst styret sammen, men det er et helt unikt landskab både at sejle, gå og snorkle rundt i. 

Vi kom her tæt på den meget berømte fugl ‘blue footet boobie’ med de karakteristiske blå fødder. Og på snorkelturen kom vi meget tæt  på havskildpadder, søløver og hajer.

Vi kom også i nærheden af, men ikke så tæt på, pingviner. De små pingviner er endnu et eksempel på, hvordan dyrene på Galapagos har tilpasset sig for at overleve. Da de for mange år siden kom til Galapagos var de store som vi kender det fra Antarktis. Men i det varme klima er det ikke godt at være stor, og derfor har evolutionen gjort dem til små pingviner. De er dog truet og bestanden er gået betydeligt ned, så det er ikke sikkert der om nogle år findes flere Galapagospingviner. 

De vigtigste på Galapagos

Selv om dyrelivet er enestående på Galapagos, så er det som altid også de mennesker vi møder, der betyder rigtig meget. 

Eddie og Maria mødte vi første gang på Santa Cruz, men da havde vi allerede skrevet med Eddie siden Panama. Vi havde nogle ting vi skulle have skaffet og i Panama satte nogle langturssejlere vi kender fra Dk os i forbindelse med Eddie. Eddie har været dansk gift og har børn i Dk, og da vi ankommer til Galapagos er han på ferie i Dk. Kan alt med vand,  kender alle de gode steder, og arbejder som eksklusiv guide. Hans kæreste Maria, som oprindeligt kommer fra Chile var ved at åbne en restaurant mens vi var på Santa Cruz, vi var til prøvemiddag og kan varmt anbefale hendes lækre mad, så hvis du kommer til Santa Cruz, så tag forbi El Balcón, få et lækkert måltid i meget hyggelige omgivelser og hils mange gange fra os. Eddie og Maria er enormt hjælpsomme og virkelig hyggelige og sjove mennesker som vi heldigvis fik mulighed for at bruge dejlige stunder sammen med. 

På øen Isabela stod vi udenfor en kirke hvor en gudstjeneste var i gang. Vi kiggede nysgerrigt med gennem den åbne dør, så vi nærmest var med. Det samme gjorde et hollandsk par, Sabina og Steef, som vi faldt i snak med om jordomsejling, rejser, Galapagos og den igangværende gudstjeneste. Ingen af os tænker over at tidspunktet, en hverdag ved 14-tiden, ikke er særlig sandsynligt for en almindelig gudstjeneste. Det gik så op for os da vi pludselig ser de rejser sig og går ud med en kiste, som vi ikke havde set gennem den åbne dør. Flove over at have siddet i munter snak i døråbningen skynder vi os væk. Vi løber I Sabine og Steef tilfældigt senere også, Sabine er akupunktør lige som June, og de har været i Fransk Polynesien. Vi havde nogle hyggelige timer sammen og skriver stadig jævnligt sammen. 

Der var ikke mange sejlbåde på Galapagos på dette tidspunkt. Vi havde fulgtes med Judith og Haakon på Touché fra Panama til Galapagos, og ud over os var der blot en anden båd, Pachamama fra Sverige, med Anna, Martin og deres søn Jonathan. Det blev til nogle hyggelige stunder. Touché er nu i Chile, Pachamama i Ecuador (fastlandet), men regner med at sejle til Fransk Polynesien, hvor vi håber at se dem igen.

Galapagos var fantastisk og levede til fulde op til forventningerne, også selv om vi måtte bruge en del kræfter på reparationer. Heldigvis. For man skal virkelig ville det, når man kommer i sejlbåd til Galapagos. 

Gode råd

Vi har prøvet at samle lidt gode råd, hvis du også gerne vil sejle til Galapagos. 

Vi brugte Yacht Agents Galapagos (http://www.yachtagentsgalapagos.com/) som agent og kan varmt anbefale dem. De svarede hurtigt på alle mulige spørgsmål inden og undervejs, og de hjalp hele vejen igennem med at finde fagfolk i forhold til de reparationer vi blev nødt til. For ikke at tale om den mængde af tid de har brugt med os og fagfolk for af tolke gennem alle reparationerne.

De giver også et godt overblik over hvilke ting du skal have på plads inden afgang, samt sørger for at lave de kopier der skal til forskellige myndigheder (og det er ikke få). Hele vejen igennem super service.

Følgende omhandler hovedsageligt råd i forhold til de krav der stilles for at få lov at komme ind på Galapagos øerne i en sejlbåd. Vi kan se på Facebook og diverse fora, at man oplever der tjekkes forskellige ting fra inspektion til inspektion. Betragt det som en eksamen, hvor du forbereder hele pensum, men kun kommer op i dele af pensum. 

De helt essentielle:

Bunden skal være ren for alger og rurer. Få båden på land eller en dykker til at rense den lige inden afgang. Vi havde nogle langhalsede snegle da vi nåede til Galapagos. Vi dykkede ned og fjernede de fleste men der var stadig nogle, for det er rigtig svært at gøre i bølger. Dette så de gennem fingre med, men det gør de ikke med alt.

Sørg for den beskrevne affaldssortering er klar til inspektionen, herunder tydelige opmærkninger, samt skilte om ikke at smide affald ud (din agent har en liste med hvilke)

Sørg for båden er pinlig ren under dørken (sumpen), og at du har ting ombord til opsugning af olie. Vi har en olieopsugende ‘pølse’. Den er de meget begejstrede for.

Hav ingen planter, frø eller kerner ombord fra listen over forbudte emner. Ok, det kan da godt være at vi havde en pose med peanuts pakket godt væk og som forblev pakket væk på hele opholdet. De ransager ikke ved inspektionen (kigger dog i skabe mm), men forklarer at Park Rangers kan finde på at ransage båden. Sjovt nok kan man gå op i byen og købe de varer vi ikke må have med…

…men også

Det affald du har fra sejladsen til Galapagos tager de billeder af. Har du ikke noget har du et forklaringsproblem da det kun kan være fordi du har brugt havet som affaldsspand. 

Din automatiske lænsepumpe skal kunne slås fra. 

Hav førstehjælpskassen up to date og ryddelig. Samme med nødraketter og andet sikkerhedsudstyr.

Sørg for logbog er ført (selvfølgelig), men hav også log over motorservice. 

Andet

Det er kun på San Cristobal der kan tankes diesel, så sørg for at få fyldt godt på inden turen går videre til de andre øer.

På Isla Isabela virkede hæveautomaterne ikke, og kun de færreste butikker og restauranter tog kort. Sørg for at have en god kontantbeholdning for at undgå at løbe tør hvis der ikke er afgang til at hæve.

På San Cristobal nåede vi ikke ud at snorkle på ‘The rock’ det var nok en fejl, da der er et fantastisk dyreliv under havet. Blandt andet hammerhajer.

Man kan på mange af restauranterne få en god og billig frokost i form af ‘dagens ret’ til under 7 dollars. Det benyttes af mange lokale, og det er altid en god ide at spise hvor de lokale kommer.