Foredrag

Fra sejler til langtursejler

Da vi i 2016 besluttede at købe en større sejlbåd i Spanien vidste vi slet ikke hvilke fantastiske eventyr der lå forude, hvor meget vi ville komme til at lære på vores færd fra Spanien, over Biscayen, gennem skotske kanaler og over Nordsøen hjem til Danmark, og hvor stor påvirkning det har haft på vores fremtidige liv.

I foredragetFra sejler til langturssejlerfortæller vi historien om vores bådkøb i udlandet og sejladsen hjem til Danmark langs smukke og varierende kyster. Det er også historien om, hvordan vi har udviklet os fra sejlere til langturssejlere, der kan begå sig på åbent hav, i tidevand, kanaler mm.

Sammen med rejsebeskrivelser, kommer vi ind på følgende emner

  • Tag springet – forfølg drømmen
  • Køb af båd i udlandet
  • Meteorologi vha. GRIB filer
  • Sejlads i tidevand
  • Søsikkerhed
  • Kanalsejlads
  • Livet om bord: Vagtplaner, gaster, mad mm.

Foredraget varer knap 2 timer, inklusiv en pause, og tid til spørgsmål. Vi er ikke eksperter ud i hvert emne, men vi fortæller hvad vi har gjort, hvad vi har lært, og hvad vi mangler at lære. Gerne i en åben dialog med deltagerne.