Forårets første klargøringsarbejde

Det var først i køen til checkin i Dublin, at jeg begyndte at tænke på, om jeg mon stadig havde maling i hovedet. Jeg havde da brugt vand og sæbe undervejs, men ikke taget noget grundigt kig i spejlet. Fokus havde været noget andet. Det var vist ikke så slemt med malingen, men et godt varmt bad hjemme var en fornøjelse efter 5 dage på båden i udetemperaturer mellem 0 og 5 grader, og et koldt baderum. June har som sædvanligt svært ved at få fri i Påsken, så vi havde valgt hun blev hjemme, og så gav hun den en skalle, så det kunne finansiere at jeg hyggede mig i Carlingford og brugte penge på båden.

Når planerne ikke holder

Det har skinnet igennem i tidligere indlæg også. Vedligehold, hvor båden ligger langt væk, er besværligt, når man kun har ferier og ekstra helligdage til at bruge på båden. Og denne uge har vel egentlig været et konkret eksempel på det. Planen var, at båden skulle i vandet med udgangen af ugen, og derfor var jeg også en tur ved båden på lynvisit 2 uger før denne tur, for at sikre jeg kunne nå de ting der skulle laves, læs om det her: Lynvisit på båden. Men en ting er planer, noget andet virkelighed. Når listen er lang, og man ikke bare lige kan lade et par dage gå med at finde en løsning, da man så er på vej hjem igen, så skal der ikke så meget til før tingene ikke lykkes. En smutter i kommunikationen og et par søventiler der ikke lige makkede ret gjorde båden ikke kom i vandet.

Langturssejlads er vedligehold på eksotiske steder
Men tag ikke fejl. Selv om det kan være frustrerende i situationen, så er der noget udfordrende og sjovt i at løse disse udfordringer også. Helt fra at sætte sig ind i teknikken, forsøge at planlægge arbejdet så ugen går som den skal, og at finde en løsning når tingene ikke gør som forventet. Indtil videre, og forhåbentlig fremadrettet også, er det da lykkes at løse udfordringerne på den ene eller anden måde. Og så er der en anden side også, nemlig at det foregår langt væk. Nogen har skrevet eller sagt, at langturssejlads blot er vedligehold af båden på eksotiske steder. Og den del er spændende. Det er en anden måde at være i et lokalsamfund, hvor man taler med mange forskellige mennesker, handler i specialbutikker, samtidig med man genkender havnemiljø mm. på tværs af landegrænser.

Vi har måske taget munden lige lovligt fuld dette forår. Det handler nok om et større behov for at være sikker på tingene holder efterhånden som erfaringen vokser, at det er irriterende når der for eksempel skal bruges nødlanterne for motor eller det ene fald til at hejse sejl med nærmest ikke kan trækkes op, samt at vi forsøger at lave så meget af det vi alligevel skal have lavet når det er muligt.

Eneste båd uden mast på land
Udskiftning af motorlanterne og ankerlanterne er nemmest med masten nede. Det kunne så slås sammen med udskiftning af løbende rig (tovværk) og et ordentlig tjek af stående rig (wire mm.). Alle ledningerne skiftes også, for eksempel synes vi at VHF og AIS har et dårligt signal, og ledningen ser virkelig slidt ud. Masten kom af med marinaens meget gamle kran, men det gik godt. Jeg har pillet lidt af hvert af og ud af masten, og nu ligger den og venter på en af forårsturene for at få skiftet ledninger og fald og komme på båden igen.

Vi er i øvrigt eneste båd på land, hvor masten ikke er på, hvilket er lid sjovt sammenlignet med for eksempel Lynetten, hvor det ikke er tilladt at have båden på land med mast.

 

Skroggennemføringer og tæring
Det er muligt, at oplevelserne i sommers, hvor vi troede vi tog vand ind, og at problemet var en gammel søventil (se Penzance, Pirater og Panik), spiller ind. Nu skal de sidste søventiler, som jeg ikke kender alderen på, skiftes. De ligner også nogen der trænger, hvilket også viste sig da en af dem knækkede da jeg skulle tage slangen af slangestudsen.

Vi har valgt at skifte til TruDesign Composit Plast ventiler og skroggennemføringer. Slut med tæring. Vi er dog endt med en løsning, hvor skroggennemføringen er bronze, og ventilerne er TruDesign. Det var også anbefalingen på et kursus jeg har været på, da det giver en solid gennemføring med godt stærkt gevind at skrue ventilen på. Og bronze eller rødgods er meget bestandigt mod tæring da det ikke indeholder ret meget zink som f.eks. messing gør, også det såkaldte marinemessing. Det viste sig også, at skrogtykkelsen ved 2 af gennemføringerne gør, at TruDesign gennemføringerne ikke er lange nok – de er 1/2 cm kortere end de tilsvarende bronzegennemføringer, og det gør forskellen. Det havde jeg dog ikke gennemskuet inden, så jeg fik ikke skiftet de 2 skroggennemføringer.

Jeg fik dog bundmalet, så alt der mangler til søsætning er de 2 skroggennemføringer, og lidt klatmaleri ovenpå disse.

Ny tur, hvor det hele skal gå efter planen
Efter jeg er kommet hjem har jeg planlagt hvad vi nu gør med båden på land, de manglende skroggennemføringer, samt hvor jeg får de nødvendige materialer til masten. Skal jeg købe det herhjemme eller få det sendt til marinaen. Det afhænger både af pris, materiale, samt hvad der giver mening at tage med i flyet.

At båden ikke kom i betyder jeg tager en ekstra tur over, da det ikke er muligt på den næste tur vi allerede har planlagt. Derfor tager jeg afsted om en uge – jeg lander torsdag sidst på eftermiddagen. Om aftenen skal det lykkes med skift af skroggenemføringerne, for båden skal i fredag ved højvande, og så rejser jeg hjem igen Lørdag. Så jeg er tilbage i at planlægge så jeg ikke kommer til at stå i en situation torsdag aften hvor jeg ikke kan få skroggennemføringen på, altså hvor det både er lidt frustrerende og også dejligt udfordrende. Jeg vil dog først være helt rolig når skroggennemføringen sidder som den skal torsdag aften.

Når båden er i, venter en masse flere opgaver på senere ture:

• Skift af motorpanel
• Installation af ny AIS
• Klargøre og rejse mast
• Lukke en flænge i vores gamle brugte forsejl
• og en masse andre småting.

Det bliver godt, og forhåbentlig er det blevet lidt mere forår til disse opgaver. På filmen nedenfor kan du se lidt om forskellen på påklædningen fra sidste år i Lissabon til i år i Carlingford.