Førstehjælp
Kniven sidder stadig i armen af manden foran mig, han jamrer og råber, og der er masser af blod. Lidt væk sidder June – hun bløder også fra en stor flænge i armen, men der er ingen kniv. Pyt med June, mit fokus er manden med kniven i armen, og fokus er sikret gennem den adrenalin, der lige nu bruser gennem min krop. Men hvorfor har han en kniv i armen – det var jo ikke en del af oplægget? For der er tale om en case – kniven er en attrap og blodet er teaterblod – og et andet hold tager sig af June, som blot er figurant.
June, Laura og jeg har i weekenden været på endnu et vigtigt og spændende kursus, som vi håber aldrig at skulle bruge for alvor. Kurset var det spritnye og skræddersyede førstehjælpskursus, som FTLF har fået lavet hos Søfartsstyrelsens Center for det Maritime Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø. Vi var vel en slags prøvekaniner, da det var første gang kurset blev afholdt , men sådan oplevede vi det nu slet ikke. Alt var virkelig professionelt og rigtig godt formidlet – ingen tvivl om, at det netop er det de excellerer i hos CMS. Okay, vi var nu alligevel prøvekaniner, men i den forstand, at 80-90 % af kurset foregik praktisk, med hands-on i øvelser og opstillede cases. Det var virkelig effektivt.
Om få dage lander der et bevis på førstehjælp i vores e-bokse. En vigtig viden og træning er opnået, noget som vi alle, sejlere som ikke-sejlere, bør have. Men vi fik et andet bevis med også – nemlig den udvidede del af kurset, som gør det så relevant for alle os langturssejlere. På havet er der bare længere til at få hjælp. Det gælder også hvis du ligger få km fra kysten, men i særdeleshed, hvis der opstår problemer ude midt på et ocean, med timer eller dage til hjælp.
Vi har derfor øvet os i at rense, sy og lime sår. Heldigvis ikke på hinanden, men på et stykke fra en gris. Anlægning af kateter foregik heldigvis på en dukke, hvilket også gjaldt hjertemassage og nødbehandling af tandskader. Til gengæld lagde vi selv krop til blandt andet injektioner og undersøgelse af øjenskader. Det var nu slet ikke så slemt som det kunne lyde.
Vigtigt er det dog, at vi ikke bare kaster os over at sy så snart vi ser et sår, eller for den sags skyld andre behandlinger, der også udgør en risiko at udføre. Gennem den såkaldte ABCDE tjekliste lærte vi, ud over rækkefølgen på førstehjælpen, at opsamle objektive værdier (puls, saturation, vejrtrækning, osv.), samt at kommunikere disse til læge. Typisk vil syning mm. først ske efter en læge har taget stilling til dette. Adgang til læge kan være over satellittelefon, eller via VHF til andre skibe, hvor der også vil findes sygdomsbehandlere.
Det var en fantastisk weekend. Et fantastisk kursus, samvær med andre langturssejlere og deres spændende planer, og en skøn ø, som vi dog fik set for lidt af. Men fokus var jo trods alt at få lært mest mulig førstehjælp.