“Det ordner sig…”

”Det ordner sig…”, er en tilgang der ikke helt har givet mening for os – problemer løser da ikke sig selv, medmindre det ikke er rigtige problemer. Tilgangen kan virke lidt lalleglad tilbagelænet, måske ligefrem tåbelig, men vi har måttet erkende, at det ofte virker at have den tilgang, eller at vi i sidste ende når i mål uden at bruge unødig energi på bekymringer mm.

Det er noget vi har måttet øve os i, og ikke noget der bare er kommet af sig selv. Når vi har stået med svære udfordringer har vi fastholdt os i, at tingene nok skulle løse sig på en eller anden måde. De udfordringer vi er stødt på undervejs fra vi besluttede os for at købe båden, og til vi nu har sejlet den hele vejen fra Spanien til Danmark, har i vidt omfang endt med at kunne løse sig uden søvnløse nætter i større grad. Ja, ok. Jeg indrømmer, at det lille døgns tid vi lå og drev rundt på Biscayen uden vind og med svigtende motor, vel at mærke med store fragtskibe passerende rundt om os, der sov jeg ikke. Men jeg trænede rigtig meget i at tænke rationelt og ikke blive bange.

Også det løste sig også – vinden kom og hjalp os til England, hvor vi nåede indenfor slusen i Penzance lige inden lukketid, og en mekaniker fik motoren i gang igen. Sådan har der været flere tilfælde, om end de ikke har været så dramatiske, hvor det umiddelbart har set svært ud med at få lavet ting på båden, men hvor det har løst sig alligevel. Ikke fordi vi har lænet os tilbage og ventet på løsningen kom til os, men vi har bare ikke brugt negativ energi på at bekymre os med ”hvad nu hvis det ikke lykkes…?” tanker.

En af de seneste øvelser i vores kompetencer indenfor ”Det ordner sig…”, har været i forhold til at få en havneplads her i Danmark. Vi har jo sådan set en plads i Sundby Sejlforening, og havde tjekket et søkort for dybde på 2 meter ind i havnen, da vi jo stikker 1,9 meter. Ret sent finder vi dog ud af, at det ikke nødvendigvis gælder på pladserne, og at de 2 meter kan svinge afhængig af vandniveau og tilsanding. Vi var derfor nødt til at finde et alternativ.

Tidligere har der været flere havne her i området hvor det var til at få en plads hurtigt. I øjeblikket er der dog en stor efterspørgsel på bådpladser i hele Øresundsregionen, og sikkert over hele landet. Om det stadig er det vi kalder Beha-bølgen der spiller ind ved vi ikke, men det er muligt. Vi lykkedes med at få en midlertidig plads i Ishøj, hvilket er 30 minutter hjemmefra i bil, og det er jo trods alt noget nemmere end med Carpe Diem liggende i et helt andet land. Håbet har dog været et sted hvor vi let lige kunne smutte forbi uden at behøve at sætte os i bilen, et sted hvor vi kan overnatte i båden og stadig cykle på arbejde, og endda et sted hvor man må have adresse så vi kan vælge at flytte i båden.

Ønskerne har været mange, men det har ordnet sig igen – i hvert fald et første skridt. Vi har fået vinterplads i vandet i Lynetten, som Søren cykler forholdsvist tæt forbi på vej hjem fra arbejde, og den ligger i cykelafstand både hjemmefra og i forhold til begges arbejde. Og så er det oven i købet den havn vi helst vil have båden liggende i. Så i løbet af oktober sejler vi Carpe Diem fra Ishøj og forhåbentlig ”hjem”, og kommer oven i købet til at dele havn med vores tidligere båd. Lynetten har sagt, at vi med stor sandsynlighed kan blive liggende i sommersæsonen også, så det krydser vi fingre for. Og ellers ordner det sig også…